Klaus Rifbjerg

»… Jeg er overhovedet ikke født på Amager. At jeg valgte at gøre netop denne ø til mine drømmes landskab, må nok forklares som det kunstneriske kapital-bedrageri i min karriere. Jeg ville så langt væk fra rødderne som muligt, jeg løb som en hurtigtgående destroyer med alle tågemaskinerne på fulde omdrejninger på flugt fra min oprindelse, mig selv og mit jeg og valgte det sumpede distrikt syd for Kalveboderne som revir på samme måde som Beckett bruger vejsiden eller stranden ved verdens ende, Ibsen dagligstuen, O’Neill værtshuset, Faulkner Yoknapatawpa County og Daudet en mølle til sit« …

»Dobbeltgængeren afklæder den mondæne og den naive bekendelseslitteratur ved at udstille nogle af dens manerer, men inden der er gået så lang tid, tager den selv fart og bliver en diabolsk historie, der lever på sine egne vilkår ved at overleve sit udgangspunkt«. – Torben Brostrøm, Information