App Store

Google Play

SE - Details page - Device banner - 894x1036

Kliv in i en oändlig värld av stories

Lyssna när som helst, var som helst

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.
Hør alle afsnit i DR Lyd.

Kampen om historien

"You dirty bastard, you dirty fucker. What a fuckin' rotter". Denne alt andet end urbane ordveksling fandt sted i et tv-program på BBC d. 1. december 1976 mellem studieværten Bill Grundy og det endnu ukendte band The Sex Pistols. De var inviteret i studiet for at seerne kunne opleve, hvad det nye fænomen 'punk' var for en størrelse. Efter udsendelsen var telefonerne rødglødende og de unge punkere fik snart forbud mod at optræde i Storbritannien. Men punken forsvandt ikke. Tværtimod. I dag står punken på tærsklen til sit halvtredsårs jubilæum og er gledet ind i den etablerede kultur. Men hvad er punkens grundlæggende idé? Kan den trække tråde tilbage til fritænkere og anarkister som Friedrich Nietzsche, Mikhail Bakunin og George Orwell? Eller er punk mest af alt ungdommelig vrede og en 'fuck off'-attitude, som fordamper med alderen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med Jan Poulsen, der er musikjournalist og forfatter til bogen 'Something Rotten' og Lasse Lauridsen, der er ledende redaktør på K-Live med en baggrund indenfor filosofi og musikjournalistik.
I redaktionen: Clara Faust Spies, Nanna Sloth Skardhamar og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Punk - fra Nietzsche til No Future

Syriens diktator, Bashar al-Assad, er væltet, og dermed er Assad-familien, som herskede over landet i mere end 50 år, blevet kastet ud på historiens mødding. Vi er vidne til et historisk vendepunkt for Syrien. Men hvilken historisk udvikling har Assad-familien gennemgået? Hvordan forvaltede regimet sin magt? Og hvad er og var Syrien for et land? Det er nogle af spørgsmålene i denne særudgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm, der har beskæftiget sig indgående med Syrien, indtager gæstestolen og sammen med programmets journalistpraktikant Clara Faust Spies dykker ned i landets historie. 
Redaktør: Silke Fensman.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft.
Musik: Adi Zukanovic.

Bashar al-Assads fald

"Befinder vi os i det amerikanske imperiums undergang?". Sådan lyder det i en amerikansk podcast om USA's rolle i verden. Blandt mange amerikanerne er der en opfattelse af, at deres land mister indflydelse og dominans på den globale scene. Illegale indvandrere lægger pres på den sydlige grænse, militæret har udkæmpet flere opslidende krige, volden er udbredt i samfundet, det samme er misbrugsproblemer, samtidig med at afstanden mellem rige og fattige vokser. Kort sagt, imperiet er truet både indefra og udefra. Hvor har vi set det før? Et godt bud er Romerriget.
Men kan man meningsfuldt bruge erfaringer fra antikken til at forstå vor tid? Hvilke begivenheder udløste det romerske imperiums gradvise sammenbrud? Og er der nogen lære at drage i forhold til USA i dag? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jesper Majbom Madsen, der er Ph.d. og professor i Antikkens Historie på Syddansk Universitet. 
Redaktør: Silke Fensman. 
I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaia Utoft og Nanna Sloth Skardhamar.
Musik: Adi Zukanovic.

Kan vi lære af Romerrigets undergang?

Fire danske journalister og diplomater er hovedpersonerne i en ny bog, der skildrer undertrykkelsens mekanismer og krigens rædsler i Det Tredje Riges hovedstad, sådan som det tog sig ud gennem deres blik. En af dem er Arild Hvidtfeldt, der som ung mand var udstationeret i det nazistiske Berlin som korrespondent for avisen Social-Demokraten. Han oplevede på egen krop hvad det vil sige at leve i et totalitært regime i krigstid. Hvad var det for et Tyskland danskerne fik indtryk af? Hvordan stillede de sig til den nazistiske ideologi? Og hvordan opererer man i et system, hvor propaganda og bevidste løgne har afløst oplysning og fakta?
Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Tom Buk-Swienty, historiker og forfatteren til bogen "Berlin Brænder". 
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Det Tredje Rige gennem danske øjne

"The people are going to vote for independence or to come into the United States". Donald Trump, USA's kommende præsident, har med denne bemærkning skabt røre ikke bare i vores hjemlige andedam, men tværs over Atlanten. Udtalelsen kommer på et tidspunkt, hvor Grønland gør klar til Landtingsvalg, og hvor tilhørsforholdet til Danmark er en varm politisk kartoffel.
Den grønlandsk-danske fælles historie er lang og kompliceret, og den forstås forskelligt afhængig af hvem, som udlægger den. Den dominerende danske fortælling lyder, at vi i store træk var en god, ja, nærmest humanistisk kolonimagt, som forstod grønlændernes behov. Men hvad siger de grønlandske kilder? Er tolkningen af kolonitiden en kampplads mellem grønlændere og danskere, som endegyldigt vil afgøre de to landes fremtid?
Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Nauja Bianco, selvstændig konsulent og tidligere rådgiver for Nordisk Ministerråd og Grønlands Selvstyre i Udenrigsministeriet samt Søren Rud, ph.d. og lektor i historie med fokus på Grønland som velfærdsstat, kolonialisme og afkolonisering.
Find også programmet 'Kolonimagt og selvforståelse' fra den 17. maj 2022 om Grønlands historiske forbindelse til Danmark.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Kalaallit Nunaat og fortidens skygger

"Hvis vi republikanere skal være ærlige over for os selv, så er vores parti hverken civiliseret eller konservativt, det er det kaotisk og skørt. Det eneste fornuftige vi kan gøre, er at dumpe Trump".
Sådan lød det nogle måneder før det amerikanske præsidentvalg i fjor fra en fremtrædende republikaner fra Georgia, Jeff Duncan. Men Trump blev som bekendt ikke 'dumpet' - tværtimod; han er netop blevet sværget ind som USA's 47ende præsident, mens Duncan er blevet ekskluderet af det republikanske parti. Hvad har det republikanske parti repræsenteret historisk? Er 'trumpismen' blot en moderne opdatering af 'reaganismen'? Og - apropos Reagan - ville han kunne genkende sit gamle parti i dag?
Det er spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Niels Bjerre-Poulsen, ph.d. i amerikansk historie og lektor i Amerikanske Studier på SDU, samt David Trads, kommentator og forfatter til flere bøger om USA.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Trumpisme vs. Republikanisme: Same, same but different?

"Jeg vælger at være på den måde, jeg er. Jeg er ikke født sådan her. Jeg ønsker borgerrettigheder på grundlag af værdighed og selvvalg. Jeg vil ikke være som alle andre. Jeg elsker at elske med kvinder".
Sådan siger Joan Nestle, amerikansk forfatter og mangeårig aktivist i kampen for kvinders seksuelle frihed og ligestilling. En ny bog med titlen 'Hjertet begærer' fortæller om lesbisk kulturhistorie og de kampe, som kvinder, der begærer deres medsøstre, har måttet stå igennem siden det 18. århundrede.
Hvordan er de lesbiskes historie blevet fortalt gennem tiden? Hvordan levede man som lesbisk før det blev socialt acceptabelt? Og er kampen tilendebragt? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med Karin Cohr Lützen, ph.d. og lektor emerita i historie ved RUC samt forfatter til 'Hvad hjertet begærer'.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Er du til kvinder? Lesbianismens kulturhistorie

"Kunstneren som samfundets vagthund - det er idealet for en moderne kunstner". Sådan udtalte kunstneren Firoozeh Bazrafkan i forbindelse med en høring fra i fjor om den omstridte 'Koranlov'. Mange kunstnere mener, at lovgiverne har genindført censuren og drejet historiens urskive tilbage til en mørk fortid. Men hvordan har kunstneren historisk set på rollen som vagthund? I dagens udsendelse kigger vi nærmere på Danmarkshistoriens måske største kunstner, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der blev berømt i en tid, hvor kunstneren skulle ære enevældens magt og pragt. Men hvordan kom Thorvaldsens politiske tanker til udtryk i marmoren? Var han monarkens skødehund eller kunne han ind i mellem snerre og bide? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Hans Erik Havsteen, historiker samt podcastvært på 'Kongerækken'.
Redaktør: Silke Fensman.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Musik: Adi Zukanovic.

Thorvaldsen - politisk idealist eller behagesyg hofkunstner?

"I dag står jeg foran jer i erkendelse af at det, der fandt sted på kostskolerne må betegnes som det, det var: kulturelt folkemord"- sådan lød det, da advokaten Murray Sinclair i 2015 fremlagde en rapport på vegne af Sandheds- og Forsoningskommissionen med den chokerende erkendelse, at Canadas inuit-befolkning havde været underlagt tvungen assimilationspolitik fra slutningen af 1800-tallet og langt op i det 20. århundrede.
Men hvordan har canadierne bearbejdet dette historiske traume? Hvordan fortæller de canadiske inuitter deres historie? Og kan disse erfaringer sammenlignes med den danske behandling af inuitterne? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, hvor gæstevært Hans Erik Havsteen taler med Michael Böss, dr.phil. i historie og lektor emeritus ved AU samt forfatter til en række bøger om Canada og Arktis.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Canadas mørke kapitel - massegrave og kulturelt folkemord

Frederik 5. hører ikke til blandt danmarkshistoriens bedst kendte monarker. Men i løbet af de seneste år bliver flere enevoldskonger trukket en smule ud af glemslen. Det gælder også for Frederik 5. I 2020 blev han omdrejningspunktet i en happening på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor en gipsbuste af Frederik 5. blev smidt i Københavns Havn.
Vi skal diskutere den lidt oversete konge, hvis historie om drukkenskab og liderlighed måske godt kan trænge til en nuancering. Vi skal også tale om hans personlige syn på monarkiet, hvordan det mon er relevant i dag, samt i hvilken grad han var en del af datidens internationale system - både i form af europæisk diplomati men også den transatlantiske slavehandel. Det er nogle af emnerne, der skal vendes i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Hans Erik Havsteen taler med Søren Mentz historiker, forfatter og museumsinspektør på Museum Amager. 
Medvirkende: Bente Scavenius. 
Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Frederik 5. - kongelig drukkenbolt eller oplyst monark?

Selv om den gamle diktator for længst er gået i graven, så hjemsøger Francisco Francos eftermæle fortsat spanierne. Franco nåede at være 'Caudillo de Espana', øverste leder af Spanien, i hele 35 år og 129 dage. I dag er der strid om hvilken historisk status, han skal tildeles. Er det som bøddel og undertrykker? Eller som nationens redningsmand og garanten for at Spanien ikke endte som en slags sydeuropæisk DDR? Det ser vi nærmere på i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og Spanienskender Anne Sofie Allarp og professor i nyere spansk og italiensk historie Morten Heiberg.

Skyggen af Franco

Lyssna när som helst, var som helst

Andra podcasts som du kanske gillar...