Finn er på Sjælland for at gøre markarbejdet færdigt, men heldigvis har vi fanget ham på telefonen til en update. Generelt står de fleste afgrøder godt, for blandingen af vådt, tørt og lunt vejr har været godt til planterne. Rapsen står meget forskelligt i Jylland og på Sjælland og det handler meget om roddybden på grund af den lange tørre periode i foråret. Vi ringer også til Emil Busch-Petersen fra Sjælland, der netop er færdig med at sprøjte vårbyg. Han regner med at der bliver stor forskel på udbytterne på de gode- og dårlige jorde i år. Vi ringer også til Niels Nielsen, der til daglig holder til i Australien på en ejendom der råder over 26.000 hektar, som lige er blevet færdige med at så. Der var ikke meget fugt tilbage i jorden, så de har faktisk tørsået 10.000 hektar - men de har lige fået 30-40mm vand, så nu begynder det er se fornuftigt ud.
Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med GLS-A og ECNergy.
Kliv in i en oändlig värld av stories
Svenska
Sverige