App Store

Google Play

SE - Details page - Device banner - 894x1036

Kliv in i en oändlig värld av stories

Lyssna när som helst, var som helst

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.

Udsyn

Den grønne trepart er netop fremkommet med en aftale, som parterne ikke tøver med at kalde historisk. Omkring ti procent af produktionsjordene - eller 250.000 hektar, svarende til Lolland, Falster og Bornholm - skal omdannes til skov med en milliard nye træer. Nye naturnationalparker og mere beskyttet natur skal etableres, og for første gang nogensinde i verden indføres der en CO2-afgift på udledninger fra husdyr, som kan reguleres op med tiden. En del af finansieringen skal komme fra en arealfond på omkring 40 milliarder. Med regeringens egne ord vil aftalen "vise(r) vejen til at gøre Danmark til et moderne landbrugsland og leverer konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer".
Alligevel har der været kritik af aftalen for at være for dyr, uambitiøs og svær at realisere i virkeligheden. For CO2-reduktionerne baserer sig på frivillige ordninger, på endnu ikke gennemførte aftaler med Tyskland og Sverige og vil ikke engang have nogen reel effekt på udledningerne før 2030, lyder det. Samtidig vil aftalen føre til jordprisstigninger, som kan gøre det hele væsentligt dyrere.
I denne udgave af Udsyn ser vi med lektor og magteliteforsker på CBS, Christoph Ellersgaard, nærmere på, hvordan den grønne trepartsaftale er skruet sammen, om det overhovedet er en trepartsaftale, og hvordan den skal fungere ude i den virkelige virkelighed.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Grøn trepart i syv sind

På bare ti dage har oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham indtaget Damaskus og jaget Assad i eksil. Bevægelsens 42-årige leder, Al-Jolani, har været i krig hele sit voksne liv. Først i Irak, hvor han tilsluttede sig Al-Qaeda, og senere som leder af Al-Nusra Fronten, en salafistisk og jihadistisk bevægelse, der kæmpede for befrielsen af Syrien fra Assad. Billeder fra dengang viser ham med turban, langt skæg, en riffel og et henført, drømmende religiøst blik - en klassisk jihadist. Men i dag fremstår han helt anderledes. Skægget er stadig langt, men velholdt, som en hipsters. Han bærer ikke længere turban, men en mørkegrøn skjorte og en kasket med høj kant, der leder tankerne hen på Che Guevara og Fidel Castro.
I et interview med CNN for nylig talte han om, at han har forandret sig siden sine unge år; at han er mindre idealistisk og mere pragmatisk. Han taler om opbygningen af nødvendige samfundsinstitutioner, og han siger, at minoriteter i Syrien intet har at frygte.
I Udsyn spørger vi postdoc og forsker i islamistiske oprørsbevægelser, Dino Krause fra DIIS, om Al-Jolani er en helt ny slags islamistisk leder, som kan vinde popularitet i Vesten? Og hvordan en pragmatisk jihadist navigerer i Syriens kludetæppe af politiske, religiøse og sekteriske interesser?
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

En postmoderne islamist

"En tidlig julegave til boligejerne" kaldte flere medier Den Europæiske Centralbanks seneste sænkelse af renten. I de økonomiske vismænds nyeste prognose for dansk økonomi, opjusterer de også deres forventninger til boligmarkedet, som de forventer vil stige med over 3 procent i 2025. På landsplan koster den gennemsnitlige lejlighed nu mere end 36.000 kr. pr. kvadratmeter, hvilket er det højeste nogensinde. Og for første gang slår Region Hovedstaden rekord, med en kvadratmeterpris på over 50.000 - i hele regionen.
I dette program vil vi tage et skridt tilbage og spørge, hvorfor boligpriserne er steget så meget og tilsyneladende bliver ved med at stige. Boligbyrden, altså den del af vores disponible indkomst, som vi bruger på at bo i en bolig, er nu i København på over 46 procent, mens den er under halvdelen i resten af landet. Hvorfor er boliger i de store byer blevet så ufatteligt dyre, og hvorfor ser vi de samme prisstigninger i stort set alle storbyer i den industrialiserede verden? Denne tendens optræder i lande, der er vidt forskellige, både i lovgivning og samfundssystemer. Det vil vi diskutere i dag sammen med vores gæst, cand.scient.pol. og forperson i foreningen Gode Penge, Jonas Jensen-Dharmaratne.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Gæld er penge

Selvom man ikke kunne nå til enighed på COP 29 om at udfase fossile brændsler, peger alt kun i én retning for fremtiden - vedvarende energi. Der er ingen tvivl om, at vi er på vej ind i en ny energipolitisk æra, som er ved at forandre verden og de magtrelationer, der blev opbygget gennem forhandlinger, krige, diplomati, alliancer og ikke mindst adgangen til fossile brændsler op gennem det 20. århundrede. Det hele kompliceres af, at vi befinder os i en overgangsfase, hvor olie og gas stadig i mange år vil spille en afgørende rolle - ikke mindst i opbygningen af grøn infrastruktur - men hvor alle samtidig tager bestik af og forsøger at positionere sig i kampen om fremtidens grønne industrier. Xi Jinping kalder ligefrem denne periode for den fjerde industrielle revolution. I Udsyn i dag forsøger vi, sammen med postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Jakob Dreyer, at forstå, hvilke konflikter energitransitionen skaber
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Den grønne omstilling truer verdensfreden

Nogle hader julen, mens andre elsker den, men ignorere den, det kan ingen. Julen er fuld af kontraster. Det er, som om, at julen synes mest virkelig og anmassende for dem, der ingen har at fejre den med. For dem, der ikke har julen, træder den tydeligst frem med sine lys, pakker, forventningsfulde børn, overdådige mad og bimlende kirkeklokker. Julen er på den ene side en kristen fest. Måske går vi i kirke, og måske donerer vi endda lidt penge til de fattige, men samtidig er julen den mest profane religiøse højtid af alle. Julen er et gaveorgie, hvor kærligheden til vores børn, forældre, onkler og tanter afvejes i gavernes pris og overdådighed. Vi ved godt, at julen burde handle om noget helt andet, noget med taknemmelighed, noget med det lille jesusbarn, noget med - ja, hvad egentlig? Sammen med Caroline Nyvang, historiker og traditionsforsker ved Det Kongelige Bibliotek, undersøger Udsyn i dag, hvorfra den underlige tradition, vi kalder jul her til lands, egentlig kommer fra, og hvordan højtiden har forandret sig gennem århundrederne. 
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Nu' det jól igen...

Danmark er et landbrugsland. Læs bare i Højskolesangbogen, hvor besyngelsen af vores Danmark er besyngelsen af et kultiveret og opdyrket land. Hvis man stadig er i tvivl, kan man læse om de gode gamle dage, som lige efter 2. verdenskrig, hvor mere end 500.000 mennesker var ansat i landbrugssektoren. Man kan se på eksporttallene, på antallet af svin i Danmark, der langt overgår antallet af mennesker, eller på, at 62 % af vores samlede areal i dag er dækket af marker. Der er ingen tvivl: Vi er bønder her til lands. 
Men måske er historien alligevel ikke så enkel. I det netop afsluttede kæmpeværk Vejen til velstand fortæller to historikere, Jeppe Nevers og Per Boje, den lange og komplicerede beretning om, hvordan vi egentlig blev så rige. For Danmark er ikke bare et meget lige samfund, vi er også et meget rigt samfund. Faktisk er vi det rigeste land i verden målt på BNP per indbygger, hvis man ser bort fra de olieproducerende lande og de lande, der fungerer som skattely.
I Udsyn i dag spørger vi historiker Jeppe Nevers, om indsigterne om Danmarks rigdom bør give anledning til, at vi i det hele taget reviderer historien om, hvem vi danskere overhovedet er.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Landbruget er overvurderet

Alle diskuterer det for tiden. Regeringen taler jævnligt om det med bekymring, og selv kongen nævnte det i sin første nytårstale: De unge mistrives. Spørgsmålet er, om vi, på trods af al snakken, er blevet klogere på, hvad det egentlig er, der gør, at de unge har det svært. Det hele er da også meget mystisk. Rent materielt har børn og unge aldrig haft det bedre. I hvert fald er der færre, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark, færre, der begår kriminalitet, og flere, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Et andet mystisk forhold er, at den dårlige udvikling begynder ret præcist i 2010, hvor de unges mistrivsel pludseligt og uforklarligt begynder at stige markant. Siden da er antallet af børn og unge med ADHD, depression og angst tredoblet, mens antallet af unge med spiseforstyrrelser er fordoblet. Måske fordi udviklingen begynder så pludseligt, er det besnærende at komme med simple forklaringer, som for eksempel at det hele er skærmenes skyld. Men så enkle er tingene jo desværre sjældent.
Udsyn snakker i dagens episode med Noemi Katznelson, professor i ungdoms- og uddannelsesforskning på Aalborg Universitet i København og leder af Center for Ungdomsforskning, som er en af de forskere i Danmark, der har beskæftiget sig mest og i længst tid med ungdommen herhjemme, og sammen med hende vil vi forsøge at blive klogere på, hvad det egentlig er for kræfter, der påvirker de unge så voldsomt.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

De unges sårbarhed er en styrke

"Vi står i en skæbnestund. Hvis vi giver efter, så taber vi," sagde vores statsminister i sin nytårstale, og hvem det er, der truer os, nævnte hun helt konkret. Det er Rusland, Iran og Nordkorea, som på hver deres måde støtter Rusland direkte, og så Kina, der støtter Rusland indirekte. Statsministeren mener, at "vi skal opruste i Europa for at undgå krig og for at sikre fred og frihed." Regeringen har da også besluttet, at vi skal bruge 150 milliarder på vores forsvar i de kommende år. Som borgere skal vi alle forberede os på hybridangreb, som kan betyde, at vi skal kunne overleve i perioder uden internet, strøm og vand. Der er vel ingen tvivl: Vi lever i urolige tider, og vi skal forberede os på scenarier, som ingen troede var mulige for bare få år siden. Og for at det ikke skulle være nok, så er der senest sket det opsigtsvækkende, at Trump har proklameret, at han vil erhverve sig Grønland og, hvis Danmark modsætter sig, bruge sanktioner og endda militærmagt for at nå sit mål. Hvem havde troet, at USA ville true en NATO-allieret? I Udsyn i dag snakker vi med seniorforsker på DIIS Mona Sheikh om, hvad det egentlig er for dynamikker, der tvinger verden i en mere ustabil retning, og ikke mindst hvordan vi agerer bedst muligt i en stadig usikrere og farligere verden.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Know your enemy

Når Trump lige straks bliver indsat som USA's præsident, sker det med flere milliarder bag sig, end vi nogensinde har set før. Mediet US News har talt sig frem til, at der i hans regering er samlet formuer for mindst 380 milliarder dollars. Med på sit hold har han bl.a. en lang række af verdens rigeste, nemlig techmilliardærerne, hvis rigdom er vokset så voldsomt de seneste år, at der nu er tale om en helt ny klasse af superrige med formuer, der overstiger de fleste landes statsbudgetter. Udsyn ser i dag, sammen med Adam Moe Fejerskov, der er seniorforsker på DIIS, på, hvad denne nye klasse betyder for vores samfund, når de ejer de platforme, vores demokratier udfolder sig på, og endda får tildelt formel politisk magt.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Broligarkernes tid

Igen og igen er det blevet gentaget, at grønlænderne hverken vil være amerikanere eller danskere, men grønlændere. Hvad det mere specifikt betyder, eller hvad selvstændighed egentlig vil kræve, er det straks sværere at komme nærmere. I lyset af både amerikanske ekspansionsønsker og grønlandske traumer kan det også lige nu være svært at forestille sig en vej frem for rigsfællesskabet. Alligevel vil vi i Udsyn i dag, sammen med professor i geologi og både dansker og grønlænder, Minik Rosing, forsøge at forestille os, hvordan en fremtidig relation mellem Grønland og Danmark kunne se ud.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hvad er vi fælles om i rigsfællesskabet?

Er Putin ved at genrejse det russiske imperium med invasionen af Ukraine? Putin bidrager i hvert fald selv til at styrke fortællingen, når han henviser til tsar-tidens erobringer og Ruslands retmæssige plads i historien, som en stormagt. Så har Putin et zar-kompleks, og er næste skridt at blive Putin Den Store i et russisk imperium? Eller er han i virkeligheden ved at sætte det hele over styr i Ukraine?
Det undersøger Stéphanie Surrugue, DR's internationale korrespondent, sammen med Brita Kvist, journalist og ruslandskender, i denne særudgave af Udsyn. Over fem afsnit forsøger de at forstå verden fra Putins perspektiv med hjælp fra kyndige gæster.
Vært: Stéphanie Surrugue, international korrespondent.
Gæster: Brita Kvist, journalist og ruslandskender og Simon Kruse, korrespondent for Berlingske.
Tilrettelægger: Elise Normann.
Redaktør: Johanne Hesseldahl.

Putins verden 2:5: Putin den store

Lyssna när som helst, var som helst

Andra podcasts som du kanske gillar...