App Store

Google Play

SE - Details page - Device banner - 894x1036

Kliv in i en oändlig värld av stories

Lyssna när som helst, var som helst

Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

Videnskab fra vilde hjerner

Har din nabo flere penge end dig, fordi han var heldig på boligmarkedet? Eller er han simpelthen mere økonomisk tålmodig, har sparet op over længere tid og dermed opbygget en større formue? Eller: Betaler han bare ikke (al) sin skat? Økonom Claus Thustrup Kreiner forsker i betydningen af økonomisk adfærd i forhold til ulighed i samfundet og indvirken på økonomisk politik. 

Vores økonomiske adfærd påvirker nemlig både størrelsen og forståelsen af ulighed på forskellige måder, inklusive både indkomst og formue. Nogle mennesker kan fremstå fattigere, end de egentlig er, fordi de har gemt formuer i skattely. Dermed opstår ulighed ikke kun gennem indtjening og opsparing, men også gennem forskelle i, hvordan vi håndterer – og måske skjuler – vores penge. Og som samfund har vi brug for at forstå de adfærdsdrevne og omstændighedsbaserede uligheder for at kunne forme en effektiv økonomisk politik.

Claus Thustrup Kreiner – der er professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet – anvender en kombination af real-world dataindsamling og kontrollerede eksperimenter til at studere økonomisk adfærd. Hans forskningsteams samarbejder med skattemyndighederne, både for at få adgang til relevante data og for at løse specifikke udfordringer, som skattemyndighederne kæmper med, når de skal forhindre skattesnyd. Og det handler ikke kun om de penge, statskassen går glip: Det er selve tilliden til skattesystemet, der er på spil. Lyt med og hør, hvad videnskaben allerede ved om din omgang med penge … 

*

Claus Thustrup Kreiner er leder af grundforskningscentret Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI). Han var The 2020 Richard Musgrave Lecturer, er forhenværende vismand i De Økonomiske Råd og medlem af flere regeringskommissioner, senest som forperson for Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats. Ridder af Dannebrog. 

*

Vil du vide mere om økonomisk adfærd? Så se denne spændende oversigt over, hvad CEBI forsker i (engelsk) > https://www.econ.ku.dk/cebi/about/A_presentation_of_CEBI__WEB__spreads.pdf

Hør også Claus Thustrup Kreiner i podcasten ’24 spørgsmål til professoren’ > https://omny.fm/shows/24-sp-rgsm-l-professoren/skumfidustest-for-voksne-konom-claus-thustrup-krei?in_playlist=podcast

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Luksusfælder, skattely og skumfiduser – Claus Thustrup Kreiner, økonom, forsker i, hvad vi gør med vores penge

Fra hyggelige fankulturer til radikalisering – sociale medier gør det muligt at dele alt, men hvornår bliver fællesskabet farligt? Medieforsker Line Nybro Petersen kortlægger, hvordan konspirationsteorier og ekstremistiske fortællinger opstår og spreder sig på sociale medier. Med avancerede dataanalyser og indblik i tilforladelige hashtags som #funny og #meme viser hun, hvordan helt almindelige opslag kan trække os ind i overraskende mørke narrativer.

Hvordan bliver sociale medier til platforme for både leg, fællesskab og potentielt farlige idéer? Hør om den skræmmende hybridisering, der skaber ‘salatbar-ekstremisme’ – et mix af ideologiske fragmenter – og hvordan den viser sig lige nu i bl.a. Onkel Reje-konspirationen og Trump-attentatforsøgene. 

Line Nybro Petersen – der er lektor i medievidenskab ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet – undersøger også, hvordan digitale detektivlege og fællesskabsdynamikker kan udvikle sig fra uskyldig hygge til ekstreme angreb. Forskning, der er afgørende for vores muligheder for at håndtere digital ekstremisme i fremtiden. Du behøver ikke at have konspirationsteoretikere i hverken familien eller dit feed for at bide negle til dén her episode! 

*

Line Nybro Petersen er leder af det europæiske forskningsprojekt SMIDGE – Social Media Narratives: Addressing Extremism in Middle-Age, der samler forskere fra syv lande. Hun er forfatter til ‘Mediatized Fan Play – Moods, Modes and Dark Play in Networked Communities’ (Routledge 2022) og har skrevet en lang række forskningsartikler om digital fankultur – også om fanfælleskaber omkring Twilight-sagaen og tv-serier som Gilmore Girls, Sherlock Holmes og SKAM. 

*

Få en dybere introduktion til fænomenet ‘Hybridization of Extremism’ her >>> https://www.youtube.com/watch?v=e44udIU0a2g&t=2s

Læs mere om SMIDGE-projektet her >>> https://www.smidgeproject.eu/

Hør Line i DR Lyds ‘Genstart’ om konspirationsteorier her >>> https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-konspirationskongens-fald-11802200170

Hør Line i DR Lyds ‘Udsyn’ om hvorfor falske historier virker her >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-lad-dem-spise-kage-11802401155

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Line Nybro Petersen, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Den nye digitale ekstremisme – Line Nybro Petersen, medieforsker, om online hyggelege, der udvikler sig til offline vold

Hvad driver aktørerne i globale konflikter og international politik? Kæmper de kun om magt og ressourcer, eller er der dybere faktorer, vi overser? Politolog Mona Kanwal Sheikh forsker i, hvordan verdenssyn – både religiøse og sekulære – former aktørers handlinger i verdenspolitikken. Hendes forskning giver unik indsigt i, hvordan fremtidsdrømme, identitet, forestillinger om retfærdighed og forventningen om evigt liv påvirker konflikter og beslutninger på globalt plan. 

Mona Kanwal Sheikh – som er seniorforsker og enhedsleder af Global Sikkerhed og Verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier – forsker i forholdet mellem religiøse verdensbilleder og udøvelsen af vold og magt, og hun bruger metoder som interviews, tekstanalyse og etnografi til at kortlægge de fortællinger, der driver politiske beslutninger i konflikter og kriser. 

Det er forskning, som trækker på blandt andet religionssociologi, socioteologi og sikkerhedsteori, og åbner op for nye perspektiver på konfliktløsning, hvor en bedre forståelse af religiøse og ideologiske verdenssyn kan ændre, hvordan vi tackler globale konflikter. 

Hør Mona Kanwal Sheikh forklare, hvad det har af konsekvenser, at de dimensioner ofte overses i traditionel konfliktanalyse – alt sammen i det nyeste afsnit af ’Videnskab fra vilde hjerner’ med professor Anja C. Andersen. 

*

Mona Kanwal Sheikh er enhedsleder for ’Global Sikkerhed og Verdenssyn’ på Dansk Institut for Internationale Studier og leder projektet ‘Explaining Transnational Jihad - Patterns of Escalation and Containment’. Hun har modtaget to eliteforskningsbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond og International Studies Associations hæderspris for bogen ’Guardians of God’. I 2018 modtog hun et Starting Grant fra The European Research Council til sin forskning. 

Hun er forfatter til bl.a. ’Entering Religious Minds’ (Routledge, 2020) og ’Guardians of God’ (Oxford University Press, 2016). Siden 2022 har Mona Kanwal Sheikh også ledet et tværfagligt udredningsteam, der har undersøgt årsagerne til Talebans magtovertagelse i Afghanistan.

Hør podcast om Afghanistan-udredningen her >>> https://www.diis.dk/publikationer/afghanistanudredning-intet-pludseligt-ved-talebans-magtovertagelse

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Mona Kanwal Sheikh, DIIS
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvad driver konfliktens parter? – Mona Kanwal Sheikh, politolog, om at lede efter mening, frygt og fremtidsdrømme i krige og voldelige konflikter

Antistoffer – kroppens naturlige forsvar – er et af de mest kraftfulde værktøjer, vi har, og i dag kan vi endda designe dem til at bekæmpe sygdomme som kræft og infektioner. Bioteknologi er videnskaben om at bruge levende organismer, celler eller molekyler til at udvikle produkter eller løsninger, der kan hjælpe med at løse menneskelige problemer, som f.eks. medicin, fødevarer eller energi, og i Lyngby arbejder international topforsker inden for feltet.

Andreas Hougaard Laustsen-Kiel forsker i, hvordan vi kan udnytte proteiner, især antistoffer, til at løse menneskelige problemer. Hans arbejde spænder fra udvikling af antistoffer mod dødelig bid fra slanger, edderkopper og skorpioner til at designe molekyler, der kan hjælpe med at kurere kræft eller styrke din tarmflora.

Hør også Andreas Hougaard Laustsen-Kiel ­­– der er professor ved DTU Bioengineering og biotek-entreprenør – forklare, hvordan hans forskning ikke bare bliver til akademisk viden, men også bliver omsat til produkter og arbejdspladser gennem de biotek-virksomheder, han løbende er med til at sætte i søen.

*

Andreas Hougaard Laustsen-Kiel er leder af Center for Antibody Technologies på DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Han har senest modtaget Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2023 og Lundbeckfondens Young Investigator Pris 2024 i anerkendelse af sin banebrydende forskning. Som 27-årig ph.d.-studerende blev han udnævnt til ’Danmarks sejeste ingeniør’ af Engineer the Future og mediehuset Ingeniøren.

*

Hør Andreas fortælle mere om sin forskning i podcasten Grundtanker >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/billigere-og-bedre-modgift-kan-redde-tusinder-af-slangebidsofre/id1533937287?i=1000674965728&l=da

Hør Andreas fortælle mere om at skabe iværksætterkultur i academia i podcasten Life Science Talent Talks her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/e17-leadership-fostering-an-entrepreneurial/id1669191567?i=1000637528764&l=da

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, DTU
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang

Bioteknologiens potentiale – Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, bioteknolog, redder liv og starter virksomheder, mens han udvikler fremtidens medicin

Russiske skolebørn får igen obligatorisk militærtræning, hvor de lærer at kaste håndgranater og skyde med automatvåben – et skridt tilbage til sovjetiske metoder. Hvordan vil patriotisme-programmerne påvirke Ruslands militærstrategi og vores verdensbillede? Kamptræning på skoleskemaet er blot ét af mange fokusområder i Flemming Splidsboels forskning, som fokuserer på, hvordan de politiske og militære udviklinger i de tidligere sovjetiske lande, især Rusland, påvirker den globale politiske situation. 

Invasionen af Ukraine har gjort ham til en hyppig gæst i medierne, og formidlingen til både borgere og beslutningstagere er en af hans vigtigste opgaver. Men Flemming Splidsboel Hansen er ikke – som han nogle gange bliver spurgt om – korrespondent, kommentator eller diplomat. 

Han er derimod seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og forsker i det post-sovjetiske rum gennem de forskellige landes databaser, akademiske litteratur, officielle doktriner og primærkilder og sit netværk af forskere og samarbejdspartnere i regionen. Hans analyser udmønter sig ikke kun akademiske artikler, men også i policy briefs, som giver beslutningstagere overblik over aktuelle udfordringer og ofte også konkrete anbefalinger til at håndtere dem. 

*

Flemming Splidsboel er modtager af flere formidlingspriser, blandt andet DR's Rosenkjærpris og Forskningskommunikationsprisen, som uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ruslands invasion af Ukraine har gjort Ruslands-ekspertise eftertragtet i medierne, og Flemming Splidsboel har de seneste tre år ligget i toppen af Akademikerbladets årlige opgørelse over de mest citerede eksperter i danske nyhedsmedier. Han er sammen med Niels Bo Poulsen forfatter til ‘Putins krig – Rusland mellem styrke og svaghed’ (Gyldendal 2023). 

*

Hvis man efter denne episode får mod på at læse, hvad DIIS-forskerne fortæller vores politikere og andre aktører om verdens tilstand, så er det blot at besøge diis.dk – her ligger både policy briefs of rapporter til fri download. 

Følg også DIIS’ podcast, Verden til forskel >>> https://soundcloud.com/diisdk eller https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-til-forskel-diis-podcast/id1116990976?l=da

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen, DIIS
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin 
Assistent: Andrea Vang 
 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Rusland på briksen – Flemming Splidsboel, samfundsforsker, om at forudsige det tidligere Sovjets næste træk

Hvordan løser vi samfundsproblemer, der ikke har én årsag – og måske heller ikke én løsning? I denne episode af Videnskab fra Vilde Hjerner dykker vi ned i de store og komplekse folkesundhedsudfordringer som mistrivsel, søvnproblemer og social ulighed. Problemer, hvor den klassiske tilgang med at finde én forklaring og én løsning ikke længere rækker. Hvordan stiller man overhovedet de rigtige spørgsmål, når virkeligheden er kompleks?

Professor i epidemiologi, Naja Hulvej Rod, leder et nyt center ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor forskere fra biologi, sociologi og statskundskab går sammen om at udvikle en ny forståelsesramme. De trækker på teorier og metoder fra helt andre videnskaber, bygger nye datainfrastrukturer og arbejder fysisk sammen for at udvikle fælles sprog og perspektiver. Forskningen på Copenhagen Health Complexity Center handler ikke bare om at finde årsager, men om at forstå mønstre og dynamikker på tværs af hele livsforløb – og det kræver, at man stiller helt nye typer af spørgsmål.

Nye metoder og forståelsesrammer er eftertragtet langt ud over folkesundheden: De kan bruges til at analysere komplekse problemer i alt fra klima og uddannelse til luftforurening og medicinudvikling, og internationale forskere banker allerede på for at samarbejde – for i Danmark har vi noget særligt: Data på hele befolkningen, som gør det muligt at teste teorier, andre kun kan formulere. 

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Naja Hulvej Rod, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Folkesundhed i nye rammer – Naja Hulvej Rod, epidemiolog, om at forstå komplekse problemer med systemtænkning, nye samarbejder og Danmarks verdensberømte dataregistre

Er der liv på andre planeter? Og kan vi overhovedet genkende liv, når vi opdager det? Astrofysiker Anja C. Andersen er blevet international ekspert i rumstøv i jagten på de svar, og bedriver det, hun selv kalder ’slægtsforskning på den helt høje klinge’, når hun leder efter menneskets fortid – og fremtid – i de støvkorn, som hvirvler rundt i universet. Og hvorfor er det Mars, vi skal interessere os allermest for lige nu? 

Hør også Anja C. Andersen – der er professor i ’offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknik’– forklare forskellen på fortidens videnskabsmænd og nutidens forskere, hvorfor forskere elsker at tage fejl, hvordan ’ny viden’ ikke er det samme som ’rigtig viden’, og hvorfor hun tager på konferencer med folk, der laver maling.

*

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk

Få aha-input om videnskab på https://www.instagram.com/videnskabsaar22/

Se masser af nørderi til alle aldre på 

https://www.youtube.com/c/Videnskabs%C3%A5r22

Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Støvkorn afslører liv på andre planeter – Anja C. Andersen, astrofysiker, om sin jagt på alle grundstoffers oprindelse

Når mennesket stadig lider af depression, skizofreni og andre hjernesygdomme, er det så, fordi der er en evolutionsmæssig fordel i det? Det og meget andet undersøger evolutionsbiolog Eske Willerslev i arvemassen fra 5.000 forhistoriske skeletter – en kindtand kan nemlig afsløre meget mere end en skive af din hjerne, og for en genom-nørd handler kortlægningen i sidste ende om én ting: Hvordan udvikler livet sig, og hvor meget kan det tilpasse sig? Afgørende viden på en klode i forandring.

Hør også Eske Willerslev – der i dag er professor ved universiteterne Cambridge og København – forklare, hvorfor han elsker at være i pionérfasen, selvom det betyder, at han går i verdenspressen med konklusioner, der senere viser sig at være forkerte, og om hans vision for det ultimative genom-datasæt.

*

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Gæst: Professor Eske Willerslev 

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

 

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk

Få aha-input om videnskab på https://www.instagram.com/videnskabsaar22/

Se masser af nørderi til alle aldre på https://www.youtube.com/c/Videnskabs%C3%A5r22

Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Vores fremtid ligger gemt i fortidens skeletter – Eske Willerslev, DNA-forsker, om de svar vi kan finde en kindtand

Enhver pandemi efterlader sin egen signatur på den befolkning, den hærger igennem, og når vi finder dét fingeraftryk, står vi meget stærkere i mødet med den næste. Epidemiolog Lone Simonsen leder efter mønstre overalt, blandt andet i sundhedsregistre, der går op til 300 år tilbage i tiden, for at finde ud af, hvornår en pandemi blev ’født’, hvordan vi reagerede på den og hvad skal forberede os på, næste gang den dukker op. 

Hør også Lone Simonsen – der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet og leder af det tværfaglige forskningscenter PandemiX – forklare, hvordan en gammel, japansk model for sprogudvikling blev nøglen til at opdage COVID-19’s superspreder-egenskaber. En indsigt, der lukkede arbejdspladser, skoler, koncertsale og alles hverdag ned, men også bremsede pandemien. 

*

PandemiX, der formelt hedder ’Center for Interdisciplinary Study of Pandemic Signatures’, har i 2022 fået status af grundforskningscenter efter en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond. Læs mere om Lone Simonsens arbejde i hendes bog ’Hvordan forudsiger vi fremtidens pandemier?’ (Informations Forlag, 2022). 

*

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Gæst: Professor Lone Simonsen

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk 

Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

En pandemi fortæller os, hvordan vi kan overleve den næste – Lone Simonsen, epidemi-forsker, om mønstergenkendelse

Forestil dig, at du kunne sluge en slags pille, der på sin vej gennem din krop både kunne tage prøver, analysere dem og derefter diagnosticere og behandle dig. Fysiker Anja Boisen står i spidsen for et forskningscenter, der arbejder på at gøre den spektakulære vision til virkelighed ved hjælp af nanoteknologi. Men selv den mindste lille, slugbare ’læge’ skal tilføres energi for at gøre sit arbejde ned gennem dit tarmsystem, og hvor skal dén lige komme fra? 

Hør også Anja Boisen – der er professor på Institut for Sundhedsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet – forklare, hvordan nanoteknologi kan bruges til fx at skabe kemiske forbindelser, der før var umulige, og hvordan 2-årige tænker som forskere, når de sorterer legetøj eller sko. 

*

IDUN er det korte navn for ’Center for Intelligent Drug Delivery and Sensing Using Microcontainers and Nanomechanics’, som er det grundforskningscenter, som Anja Boisen leder. Her arbejder de på at udvikle beholdere på få mikrometer til oral medicinering, altså bittesmå værktøjskasser med indvendige rum til medicin, som patienten sluger. Se hvordan her: https://youtu.be/aagyg1AGaFc

Anja Boisen er medlem af Videnskabernes Selskab og modtager af en række priser for sin forskning, blandt andet Villum Kann Rasmussen-prisen og EliteForsk-prisen.

*

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Gæst: Professor Anja Boisen

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk 

Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Slug din læge og få behandling indefra – Anja Boisen, nanoteknologi-forsker, om at gøre science fiction til virkelighed

Ser du ’sandheden’ om fortiden, når du går på museum? Og hvem har haft fordel af at gemme, glemme eller ændre på et folkeslags kulturelle udtryk? Kunsthistoriker Mathias Danbolt forsker i de ufortalte historier, ’minoritetsfortællinger’, der af den ene eller anden grund er blevet dømt mindre værdifulde og derfor ikke passet ind i de officielle fortællinger. For magt og kunst hang engang uløseligt sammen, og dem, der bestemte, har aktivt besluttet, hvordan historien skulle tage sig ud til deres fordel.

Hør Mathias Danbolt – der er professor ved Institut for Kunst- og Kulturstudier på Københavns Universitet – fortælle om sin aktuelle forskning i dansk-norsk kolonihistorie og hvordan det at forstå dynamikkerne mellem magt og kunst klæder os bedre på til at debattere globalisering og kulturmøder.

*

Mathias Danbolt står lige nu spidsen for tre større forskningsprojekter, der fra hver sin vinkel undersøger nordisk kolonialismehistorie. Han er medlem af Det Unge Akademi, som er en uafhængig platform for unge, talentfulde forskere under Videnskabernes Selskab.

*

Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

Gæst: Professor Mathias Danbolt

Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk

Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. 

See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Historien er også det, du ikke må se – Mathias Danbolt, kunsthistoriker, om sin forskning i forholdet mellem magt og kunst

Lyssna när som helst, var som helst

Andra podcasts som du kanske gillar...