Danny er invalidepensionist. Han har fået ødelagt sit helbred ved metalforgiftning efter mange års arbejde i et metalstøberi. Danny er bitter på samfundet – men han raser også over den måde, hans kone Lisa bliver behandlet på af nogle af »de store skiderikker«, når hun kører taxa.

Og en dag betror han sine to børn, Dolle og Kenny, en hemmelighed: » – Hvis I kan holde tæt, skal jeg fortælle jer noget. Men ikke en lyd om det til en levende mors sjæl. Slet ikke til Lisa. Er det i orden?

Både Dolly og Kenny nikker sammenbidt.

– Der skete noget med mig i går, begynder han med lav stemme. – Da Lida fortalte om de skiderikker, der havde behandlet hende, som om hun var et usselt kryb. Ham Dirner – ja, det var hans hus, vi var ude i – han sagde til hende – kvinder og fremmedarbejdere burde ikke have tilladelse til at køre taxa. Jeg så det hus. Deres rigdom. Ingen hjemme om dagen. Ingen tyverialarm. Og nu har Dirner betalt for sine sjofelheder over for Lisa.

Danny stikker højre hånd ind under kedeldragten og haler fem tusindkronesedler frem af skjortelommen. Han smider dem op i luften, og de daler ned over bordet.«

© 2016 Gyldendal (Rafbók): 9788702214383

Útgáfudagur

Rafbók: 5 september 2016