app_store_button

google_play_button

is Device Banner Block 894x1036

Stígðu inn í heim af óteljandi sögum

Hlustaðu og lestu

tothemoonhoney

Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com

To The Moon Honey Podcast

Julemåneden er i gang. Vi taler om at fejre jul med vennerne i stedet for familien, om gaveregler og ambitioner, og om de mange følelser, der ligger i vores traditioner, så det derfor føles forkert, når tingene ikke er, som de plejer. Panelet består af præst og skuespiller Helene Reingaard Neumann, guldsmed Jo Riis-Hansen og skolelærer Karoline Svarre.
 
 
Episoden blev bragt første gang i december 2020.
 
 
Få 15% med koden tothemoon15 hos Konfektfabrikken.dk

DECEMBERHIT🌲: Vores panel snakker om jul

Det kræver både vilje, overskud og konkrete handlinger at skabe forandringer i sit eget liv – særligt midt i moderskabet, hvor andres behov hurtigt kan blive overskyggende. I denne panelsnak deler tre kvinder det der blev deres vendepunkt for at prioritere deres sundhed og mentale velvære.

Vi skal høre om hvilke justeringer de har indført, hvad det betyder for deres velbefindende og om hvordan de arbejder med nye vaner. Vi taler også om, hvad det giver dem, når det lykkes, om at sænke barren og om at huske at se på sig selv med selvkærlighed.

Vores panel består af kreativ konsulent Emilie Lilja mor til Lucca på 1 år, client partner Birgitte Vedel Lenz mor til Patricia på 10, Erica på 6 og Michael på 6 måneder, medstifter af To The Moon, Honey Liv Winther mor til Liam på 17 og Eddie på 8.

Vores panel snakker om vendepunkter og livsstilsændringer

Pædagog og doula Emilie Jonesen bliver mor for første gang som 25-årig. Sønnen Villy kommer til verden derhjemme, og da lillesøster Norma skal fødes, er det også ved en hjemmefødsel. Men denne gang tager fødslen en dramatisk drejning i pressefasen, hvor der opstår skulderdystoci, fordi Norma sidder fast med sine skuldre. Oplevelsen sætter sig i Emilie som en frygt for, at scenariet skal gentage sig, og derfor er det ikke en nem beslutning, da Emilie bliver gravid igen. Sammen med sin mand Tim beslutter hun sig for at beholde barnet og gennemgå endnu en fødsel, som denne gang skal foregå på hospitalet. Vi skal høre om episoden med skulderdystoci, om at komme sig fysisk og mentalt bagefter, og selvfølgelig også om fødslen af familiens yngste medlem, lillebror Palle, der viser sig at være stjernekigger.

Emilie Jonesen om at få en 3’er efter en fødsel med skulderdystoci

Det har ikke altid været givet at journalist Gertrud Højlund skulle have børn og sammen med sin kæreste gennem flere år lever hun et dejligt liv med masser af frihed og muligheder. Men da parret er på den anden side af 40 opstarter de fertilitetsbehandling, og de går ind i processen med et realistisk mindset og uden for store forventninger. I denne efterfødselssamtale fortæller Gertrud om hendes tilgang til forløbet, om vendepunktet, hvor testen viser positiv, og om en graviditet, der forløber ukompliceret lige indtil uge 39, hvor Gertrud får en diskusprolaps. 

Vi skal selvfølgelig også høre om den 22 timer lange fødsel, om minutterne hvor lille Holger kommer til verden, og om moderskabet - og hvorfor Gertrud mener at vi bør se på den generelle fortælling om at livet med børn er utroligt hårdt - og i stedet fremhæve alt det vidunderlige, der følger med.

Gertrud Højlund om at se moderskabet gennem positive briller

I denne panelsnak taler vi med tre pårørende om bekymringer, ansvar og alt det usynlige, der påvirker dem, som står tættest når ens børn eller partner har type 1-diabetes. Vi skal høre om, hvordan man som partner eller forælder finder balancen mellem omsorg, anerkendelse og overbeskyttelse og samtidig giver panelet et værdifuldt indblik i hvordan det påvirker livet og hverdagen når type 1-diabetes bliver en livslang følgesvend - ikke kun for den der har sygdommen, men for hele familien. 

Panelet består af udviklingskonsulent Maja Raaschou Kristensen, hvis to ud af tre børn har type 1-diabetes, head of operations Oscar Jantzen, hvis hustru fik diagnosen som voksen, og smykkedesigner Marie Louise Jonesen, hvis mand har levet med sygdommen siden sin barndom.

Vores panel snakker om når dem man elsker lever med en kronisk sygdom

Pædagog Sofie Lundedal får under sin praktikperiode som 24-årig konstateret type 1 diabetes og sorgen over at skulle leve med en kronisk sygdom rammer i de efterfølgende år i bølger. Da Sofie og hendes kæreste gennem mange år gerne vil stifte familie, går det stærkt og på sit livs første graviditetstest får de besked om at sønnen Carl-Emil er på vej. Vi skal høre om det krævende arbejde, der ligger i at være gravid med diabetes og om en højrisiko fødsel, der strækker sig over flere dage og som efter en sej kamp ender i et akut kejsersnit. Det er også historien om en hård landing i moderskabet og om at balancere livet med diabetes og en lille baby.

Sofie Lundedal om en højrisiko fødsel og et hårdt ammeforløb

Da model Ulrikke Høyer bliver gravid første gang, får hun og kæresten Gustav ved nakkefoldsscanningen at vide, at hjertet ikke slår, og at Ulrikke skal igennem en abort. Omkring et halvt år senere bliver Ulrikke gravid igen – denne gang med lille Ruth.

Trods stor taknemmelighed og glæde sidder oplevelsen af at miste stadig lige under huden på Ulrikke, og graviditeten føles som ét stort kontroltab fyldt med bekymringer.

Men som Ulrikke nærmer sig fødslen, tager hun kontrollen tilbage, og da hun lander på fødestuen, føler hun sig klar og tryg. Endelig har hun en fornemmelse af, at alt er som det skal være – og lille Ruth kommer til verden efter en kort og kraftfuld pressefase, præcis som Ulrikke havde drømt om.

Ulrikke Høyer om en bekymringsfuld graviditet og en fødsel i fuld kontrol

Vi ved godt, at den mad, vi giver vores børn, har stor betydning – både for deres trivsel, immunforsvar og udvikling. Men hvordan sikrer man egentlig, at de får det, de har brug for også midt i en travl hverdag? Og hvad gør man, hvis barnet er småtspisende, kræsent eller slet ikke har lyst til at prøve ny mad?

Sammen med sygeplejerske og kvinden bag universet Æblebørn, Anette Straadt, dykker vi ned i, hvordan du med enkle greb kan styrke dit barns sundhed indefra. Vi taler om, hvad ultraforarbejdet mad betyder for kroppen og hvordan du med små justeringer kan gøre en stor forskel for hele familiens velbefindende.

Ego: ultraforarbejdet mad og sunde vaner

På grund af svær svangerskabsforgiftning bliver Alberte Whittas første barn Johannes født 19 dage før termin ved et akut kejsersnit. Da Alberte bliver gravid med sit andet barn, Ingrid, holder både læger og jordemødre godt øje med, om hun igen udvikler svangerskabsforgiftning. 

Graviditeten forløber ukompliceret, men i starten af uge 35 får Alberte pludselig veer og bliver utilpas. På hospitalet viser det sig hurtigt, at smerterne kommer fra livmoderen, fordi hendes kejsersnit-ar er sprunget op. Kort tid efter får Alberte endnu et akut kejsersnit, og lille Ingrid til verden. 

I denne efterfødselssamtale skal vi høre Alberte fortælle, hvordan hun oplever forløbet med den sjældne fødselskomplikation, en såkaldt uterusruptur er. Alberte fortæller også om tiden efter med en kompliceret ammeopstart, indlæggelse, endnu en operation og et knugende savn til familielivet derhjemme.

Alberte Whitta om at opleve en livmoderruptur under sin anden graviditet

Der er få ting, der har forandret vores familieliv så meget som skærmen. Den er blevet en fast del af hverdagen - og lige nu fylder den også i den offentlige og politiske debat, hvor der tales om anbefalinger, regler og restriktioner.

Men bag de store overskrifter gemmer sig de små, genkendelige dilemmaer, som mange forældre kæmper med: For hvornår bliver skærmen for meget derhjemme? Hvornår er den faktisk en hjælp? Og hvordan finder man en balance, der fungerer for ens egen familie - uden at drukne i dårlig samvittighed og pres fra andre forældre, der har et andet forhold til skærmen.

Vores panel består af:
Skuespiller Neel Rønholt, mor til Ellen på 11 og Franka på 7 år. Advokat Sara Celinder, mor til Harald 14, Dagmar på 12, Herbert 6 og Bernhard 1 år. Læge Clara Ricard, mor til Django 11, Memphis 10 og Phoenix 8 måneder.

Vores panel snakker om skærmvaner i familien

Bristninger, underlivsprolaps, inkontinens, ansigtslammelse og ulidelige spændinger i bækkenet. Fødslen markerer ikke altid alene målstregen, men samtidig begyndelsen på et langt forløb med smerter, gener og genoptræning. Hvor søger man hjælp, når man kan mærke, at noget føles forkert? Hvad stiller man op, når man føler sig overladt til sig selv i efterfødselstiden? Og hvorfor er efterfødselskroppen forbundet med så meget skam og usynlighed? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor tre kvinder fortæller deres historier om fødselsskader og efterfødselsgener, der fylder alt i den første tid med baby. Vores panel består af: Børnekulturformidler Lærke Skærlund, mor til Drude, 1, sygeplejestuderende Cecilie Rose Andersen, mor til Theodor, 2, og ph.d.-studerende Camille Pedersen, mor til Edith, 1.

Vores panel snakker om efterfødselskroppens skader og gener

Hlustaðu og lestu

Other podcasts you might like ...