app_store_button

google_play_button

is Device Banner Block 894x1036

Stígðu inn í heim af óteljandi sögum

Hlustaðu og lestu

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.

Udsyn

Nogle af dem kan knap nok komme ud af sengen, mens andre blot har trykket kortvarigt på pause, inden de tager næste skridt på vej ind i voksenlivet. Knap 45.000 unge mellem 15 og 25 år står i dag uden job og uddannelse - og ifølge et bredt politisk flertal på Christiansborg, er det alt for mange. Tilbage i 2017 vedtog man initiativer, der skulle halvere antallet af marginaliserede unge frem mod 2030, men den ambition har vist sig svær at realisere. Faktisk er antallet senest steget en smule. Nu forsøger man sig så med nye, målrettede tiltag og puljer under navnet "Ungeløftet." Spørgsmålet er, om det denne gang vil lykkes at få flere af de unge omdannet til aktive samfundsborgere? Det diskuterer vi med adjunkt og sociolog ved Aalborg Universitet, Helle Bendix Kleif.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Forbandede ungdom

Trump kaldte det den største begivenhed i Mellemøsten i 2000 år, da han præsenterede sin fredsplan. Jesu fødsel var altså trods alt en større begivenhed - men kun indtil dagen efter, hvor Trump nu kaldte aftalen for den største begivenhed i verdenshistorien. Uanset hvad man måtte mene om Trump og hans sans for selviscenesættelse, må man dog give ham, at det faktisk er lykkedes ham at forhandle en fredsaftale, som nyder bred opbakning. Indtil videre har planen resulteret i udvekslinger af gidsler og fanger samt en skrøbelig våbenhvile - som dog allerede er blevet brudt et par gange. Spørgsmålet er nu, om Trumps insisteren på fred faktisk også kan udvikle sig til en egentlig, langvarig fred i virkelighedens verden. Det - og meget andet - diskuterer vi i Udsyn med seniorforsker i sikkerhedspolitik i Mellemøsten ved DIIS, Helle Malmvig.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Den største begivenhed i verdenshistorien

A.I.-industrien er blevet en boble, der kan sprænge når som helst. Denne forudsigelse kommer ikke kun fra tech-skeptikere, men også fra nogle af branchens mest fremtrædende skikkelser: Altman, Bezos og Thiel. Og når boblen springer, er der tale om enorme beløb. De største teknologiselskaber i USA forventes at investere hele 400 milliarder dollars i udviklingen af kunstig intelligens alene i år. Det til trods for, at indtægterne fra salg af A.I.-baserede ydelser stadig er meget langt fra at kunne dække udgifterne. Men hvad er det, der gør det så svært at skabe en bæredygtig A.I., og hvilken slags A.I. vil stå tilbage efter et eventuelt kollaps? Det diskuterer vi med Anders Søgaard, der er professor på Københavns Universitet og leder af det splinternye Center for Philosophy of Artificial Intelligence.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hvis A.I. boblen brister

Åndernes magt

Hooliganen og anti-islam-aktivisten Tommy Robinson trak for nylig mere end 100.000 utilfredse borgere på gaden. Vreden mod den traditionelle politiske midte er til at tage og føle på, og ser man på de britiske meningsmålinger, brager Nigel Farages parti Reform UK frem med løfter om massedeportationer. I Tyskland er det AfD, i Frankrig Le Pen - og sådan fortsætter det. Næsten uanset hvor man kigger hen, vokser den europæiske højrefløj sig større og stærkere. Den del af højrefløjen vi ofte omtaler som højreradikale eller højreekstreme. Men i dagens Udsyn spørger vi ph.d. og analytiker hos Tænketanken Europa, Alberte Bové Rud, om vi måske skal til at finde et bedre navn - nu hvor den her fløj har vokset sig så stor, at den faktisk nærmer sig majoriteten i flere lande. Hvis altså den ikke allerede er størst. 
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Højrefløjens himmelflugt

Vi forstår først de krige, vi udkæmper, når vi står midt i dem. Under Første Verdenskrig tog det måneder og hundretusinder af menneskeliv, før hærene omstillede sig til den nye slagmark, som tungt artilleri og maskingeværer skabte. Hverken Ukraine, Rusland eller NATO var klar over, at krigen i Ukraine ville blive en dronekrig. I hvert fald producerede ingen af de stridende parter droner i det omfang, de gør nu, da krigen brød ud. Så hvordan forestiller man sig den næste krig - og hvordan forbereder man sig på den? I dagens Udsyn udforsker vi fremtidens krig sammen med Andreas Graae, adjunkt ved Forsvarsakademiet, og spørger, hvordan man opruster til en krig, hvis art man endnu ikke kender.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Ulverobotter og insektdroner

Man er egentlig tilhænger af grønne projekter; man vil bare ikke være nabo til dem. "Ikke i min baghave" - eller NIMBY-effekten (Not in my back yard) - har de seneste år vundet momentum. Over hele landet samler vrede borgere sig i protest mod lokale anlægsplaner, og ofte lykkes det dem faktisk at få stoppet projekterne. Baggrunden for modstanden er, at Folketinget for fire år siden besluttede, at Danmarks energiproduktion fra landvind og solceller skal firedobles frem mod 2030. Derfor skal der opføres gigantiske vind- og solcelleparker på flere hundrede hektar - svarende til flere millioner kvadratmeter, og langt de fleste af dem skal ligge i Jylland. Mens mange lokalpolitikere ser muligheder i de grønne projekter, opfatter mange naboer dem som en potentiel altødelæggende trussel for deres lokalmiljø. I dag taler vi med lektor ved Aarhus Universitet, Martin Vinæs Larsen, om hvordan NIMBY-effekten har udviklet sig til et af de mest følelsesladede spørgsmål frem mod de kommende kommunalvalg.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Bli' væk fra vort kvarter

De hører ikke efter, råber luder efter læreren, smadrer møbler og ødelægger undervisningen for alle de andre børn. Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er de her børn et af de største problemer, vi har i den danske folkeskole. Børn, han har døbt PDO-børn. "PDO" er ikke en ny diagnose, men en forkortelse for: Pisse Dårligt Opdragede børn. Tesfaye foreslår samtidig, at man i højere grad skal kunne sanktionere disse "uopdragne" børn, smide dem uden for døren eller sende dem helt hjem. I dagens Udsyn spørger vi cand.psych. og lektor i pædagogik på DPU, Grethe Kragh-Müller, om sanktioner som disse vil få bugt med de svært uhåndterlige unger.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Pisse Dårligt Opdraget

I denne uge gav regeringen for fjerde gang på seks år en officiel undskyldning på vegne af Danmark. Den blev givet til de grønlandske piger og kvinder, der uden samtykke fik opsat spiral som led i den såkaldte spiralsag.
Vi lever i en tid, hvor vores historie synes at aktualisere sig på nye måder. Heroiske og opbyggelige fortællinger om vores fælles fortid erstattes af historier om overgreb, tvang, racisme og seksisme, der er så voldsomme, at vi tvinges til at tage stilling - og i visse tilfælde altså undskylde.
Men hvad betyder det egentlig, når vores statsminister undskylder på nationens vegne i spiralsagen eller i sagen om Godhavnsdrengene? Udsyn taler med Sarah Smed, historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum, om, hvordan vi skal forstå disse offentlige syndsbekendelser, og hvilke konsekvenser de har.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Undskyldningens anatomi

Da Trump forleden tog hjerteligt imod Putin på den røde løber, var det ikke til at se, at den russiske præsident er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC) for krigsforbrydelser. Når man ser billeder fra Gaza af sårede børn i et hav af murbrokker, hvor over 60.000 mennesker ifølge internationale nødhjælpsorganisationer er blevet slået ihjel, kan man få indtryk af, at respekten for folkeretten for tiden kan ligge på et meget lille sted.
I det hele taget er det, som om vi tager lettere og lettere på de internationale regler og normer, som vi før tog meget alvorligt. Eller er det i virkeligheden omvendt - at vi for første gang ser hykleriet og magtpolitikken, som altid har luret under folkerettens regler, forordninger og institutioner, og nu endelig ser tingene, som de virkelig er?
I Udsyn diskuterer vi med professor i international politik, Ole Wæver, om folkeretten er ved at transformere sig eller afgå ved døden.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Folkerettens dødedans

At situationen i Gaza er en tragedie af historiske dimensioner, er der ingen uenighed om. Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder er mere end 50.000 palæstinensere blevet dræbt siden krigens start for halvandet år siden - heraf 15.000 børn. Huse og infrastruktur er systematisk blevet smadret og FN anklager Israel for at bruge kontrollen og tilbageholdelsen af grundlæggende fornødenheder som våben i kampen mod Gazas beboere. 
Om Israel i løbet af det seneste halvandet år har begået krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller ligefrem folkemord, bliver for tiden undersøgt af uvildige eksperter, men sikkert er det at lidelserne i Gaza er enorme. Men hvad er det ved denne konflikt, der gør det så svært for danske og vestlige ledere generelt at forholde sig til situationen i Gaza som det, det helt åbenlyst er: En menneskelig tragedie af enorme dimensioner. Det spørger Udsyn i dag Lars Erslev Andersen, sektorleder og seniorforsker på DIIS, om. 
Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Kampen om en humanitær katastrofe

Hlustaðu og lestu

Other podcasts you might like ...