App Store

Google Play

SE - Details page - Device banner - 894x1036

Kliv in i en oändlig värld av stories

Lyssna när som helst, var som helst

Hans Erik Havsteen og Anders Olling

Historiepodcasten Kongerækken består af Hans Erik Havsteen og Anders Olling. Sammen har vi siden 2015 formidlet historie via podcast, foredrag, i bøger og som magasinredaktører. Lyt med!

Kongerækken

Da krigen var erklæret tog de krigsførende parter fat på at mobilisere tropperne, og mens de tyske bestræbelser gik som smurt, gik det helt i ged for franskmændene. 
Allerede få dage inde i krigen så Napoleon 3. sig nødsaget til at improvisere, og da kamphandlingerne gik i gang, viste det sig, at Frankrig stod over for en stærkere modstander end først antaget.

Den fransk-tyske Krig 2: Franske problemer

Få uger inde i krigen lykkedes det preusserne og deres allierede at isolere store dele af de franske styrker i fæstningsbyens Metz, og da kejser Napoleon 3. med en ny hær drog ud for at undsætte sine soldater endte det i et totalt nederlag ved Sedan. Kejseren måtte simpelthen gå i krigsfangenskab.

Men betød det, at krigen var slut? Og hvordan forholdt man sig til krigen i Danmark?

Den Fransk-tyske Krig 3: Kejserens fald

Egentlig burde krigen være slut, da Napoleon måtte overgive sig efter fra Slaget ved Sedan. Men en ny republikansk regering i Paris besluttede sig for at fortsætte kampen, og krigen fortsatte derfor ind den usædvanligt kolde vinter 1870-71.

En dansk kaptajn ved navn Vilhelm Dinesen fik i særdeleshed kulden at føle, da han sluttede sig til den franske Østarmé, der begav sig ud på en umulig mission for at undsætte et fransk fort nær grænsen til Schweiz. Det blev både blodigt og koldt. 

Afsnittet rummer beskrivelser, der ikke er egnede for børn.

Den Fransk-tyske Krig 4: Frankrig nægter at give op

Da Frankrig endelig kastede håndklædet i ringet, banede det vejen for proklamationen af det samlede tyske kejserrige. Men utilfredsheden med den nye franske regering lurede i Paris, og en opstand resulterede i den revolutionære Pariserkommune.
Men hvad banede helt konkret vejen for et samlet Tyskland, og hvorfor blev nedkæmpelsen af det revolutionære Paris så brutal?

Den Fransk-tyske Krig 5: Tysk triumf, fransk borgerkrig.

Fredsslutningen efter Den Fransk-tyske Krig i 1871 skabte et nyt Europa, der vra med til at kridte banen op for det følgende århundredes altødelæggende verdenskrige. Og så blev den definerende for den danske udenrigspolitik helt op til afslutningen på den tyske besættelse i 1945.

Den Fransk-tyske Krig 6: Et nyt Europa

Hvordan blev Kina til et kejserdømme og allerede i oldtiden en dominerende magt i Asien? I mere end to hundrede år, en periode kendt som de stridende staters periode, kæmpede og konkurrerede forskellige magter, indtil Qinstaten til sidst udraderede sine konkurrenter. 

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Kinas historie 1: Den lange vej til et samlet Kina

Qindynastiet fik i 221 f.v.t. samlet Kina, men selv holdt det ikke længe. Snart blev det brutale styre væltet, og oprøreren Liu Bang fra slægten Han tog efter en blodig borgerkrig magten og blev siden kendt som kejser Gaozu.

Handynastien sad på magten i knap 200 år, fra 202 f.v.t. til 220 e.v.t., mens Romerriget oplevede sin storhedstid. Men hvad vidste oldtidens romere og kinesere egentlig om hinanden? 

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Kinas historie 2: De første kejserdynastier

Efter en lang periode med opløsning, blev Kina i 581 samlet under Sui-dynastiet, som dog snart blev offer for et oprør og ersattet af Tang-dynastiet i 618.

Især i begyndelsen af Tang-kejsernes knap 300 år ved magten oplevede Kina en periode med stor velstandsstigning for mange kinesere, og der var også store teknologiske fremskridt i form af f.eks. udviklingen af bogtrykkerkunsten og opfindelsen af krudt.

Men som så mange andre kinesiske kejserdynastier gik Tang ind i en periode med politisk uro og oprør, og dynastiet blev efter flere oprør udraderet i år 907.

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Kinas historie 3: Tang tager magten

Efter Tang-dynastiets fald i begyndelsen af 900-tallet gik Kina ind i periode kendt som de ‘De fem dynastier og ti kongedømmer’, inden Song-dynastiet samlede riget igen.

Selvom tiden under Song bar præg af politisk ustabilitet, så regnes den i dag for at være et kulturelt højdepunkt i kinesisk historie. Dog blev presset fra de nordlige rytterfolk så stort, at hoffet først måtte rykke sydpå, og i 1200-tallet blev Song sat ud af spillet af mongolerne under Kubilai Khan. Hans dynasti, Yuandynastiet, satte sig nu på magten og skabte store forandringer i Kina. Blandt andet gjorde han en vis venetiansk rejsende ved navn Marco Polo til en af regimets embedsmænd.

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Kinas historie 4: Mongolerne kommer

Mongolerne blev i 1368 fordrevet fra kejsertronen efter et stort bondeoprør, og i de kommende knap 300 år var det Ming, der sad på magten. Den første Ming-kejser var Zhu Yuanzhang, og han holdt på magten med brutale midler og slog hårdt ned på alle ansatser til oprør.

Vi kender Ming-dynastiet fra de berømte vaser, men det var også under Ming, at den kinesiske mur fik den udformning, vi kender i dag. Men hvad er der ellers? Ikke så lidt! Lyt med.

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Kinas historie 5: Det mægtige Ming

I 1771 var Struensee på toppen. Hans forhold til dronning Caroline udmøntede sig i den lille prinsesse Louise Augusta, og samtidig havde han frie hænder til at reformere enevældens Danmark.

Men mens han Struensee tog sig af rigets affærer og dyrkede sit forhold til dronningen, sørgede han også for at børste sine tænder. Og ved hjælp af den gamle recept er vi i dag i stand til at genskabe tandpastaen og vurdere dens kvalitet. For hvad i alverden laver en ingrediens som f.eks. drageblod i en tandpasta?

Medvirkende: Mette Katrine Jensen, Dansk Farmacihistorisk samling.

Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.

Struensees tand 3: Drageblod på tandbørsten

Lyssna när som helst, var som helst

Andra podcasts som du kanske gillar...