Vesuv – en udødelig vulkan

Når man nævner ordet vulkan, fremkalder man som regel Vesuvs smukke bjerg for det indre øje. For det første så lægger Vesuv navn til en af de kendteste vulkankatastrofer i verden, hvor den romerske by Pompeji blev begravet i pimpsten og aske i året 79. e.Kr. Efter genopdagelsen og udgravningen af Pompeji i 1748 startede, førte det til, at alverdens arkæologer rejste til ruinbyerne ved Vesuv, men også selve udforskningen af vulkanen tog til, da Vesuv i de år befandt sig i en virksom udbrudsrytme. For det andet finder vi her den første og realistisk forklarende beskrivelse af et vulkanudbrud på Jorden i Plinius den Yngres to breve til den romerske historiker Tacitus. Disse breve er en vulkanologisk korrekt fortolkning af et eksplosivt vulkanudbrud, så vulkanologer i dag kalder denne type vulkanudbrud for ”plineansk vulkanaktivitet”. For det tredje grundlagde den napolitanske konge i 1841-45 et vulkanobservatorium på Vesuvs nordlige skråning, det første af sin art i verden, og herfra er vulkanens udbrud blevet studeret intenst, og meget af det, som vi i dag ved om vulkaner, stammer fra forskning på Vesuv. Endelig så ligger Vesuv i verdens tættest befolkede område med i dag snart 4 millioner mennesker inden for rækkevidden af en eksplosiv vulkan foruden de to andre nærliggende vulkaner såsom Campi Flegrei og vulkanen på øen Ischia, der er lige så truende. Disse vulkaner er omtalt i bogen, da de er lige så stor en trussel for indbyggerne som Vesuv.

Uddrag af bogen

Historien om Vesuv og Pompeji hænger sammen. Fra det 17. århundrede rejste kunstnere og forfattere til de udgravede byer ved Vesuv, men også for at beundre selve vulkanen. Fra Danmark kom Bertel Thorvaldsen, Constantin Hansen, Chr. den 8. og H.C. Andersen. Chr. den 8. skrev om en lavastrøms størkning på vulkanens flanke og om, hvordan der udskilles krystaller ved selve størkningen. Denne mineralogiske afhandling var på tysk, og jeg har oversat den til dansk som et kapitel i denne bog. Vesuv befandt sig i disse år i en meget aktiv udbrudsrytme med en konstant røgsøjle hele tiden, hvilket stadig kan ses på gamle postkort. H.C. Andersens beskrivelse af Vesuv set fra havnemolen i Napoli og hans egen bestigning af Vesuv er meget levende beskrevet, og jeg har tilføjet hans beretning og hans digt om Vesuv efter tilladelse og gengivelse fra H.C. Andersens Museum i Odense, da jeg skulle indspille en film om de italienske vulkaner. I min bog: Mod Vesuv jeg øjet vender, der handler om H.C. Andersens fascination af vulkanen Vesuv, er denne beskrivelse og digtet også gengivet, og jeg fik Jesper Klein til at læse dem op i filmen.

Om forfatteren

Vulkaneksperten Henning Andersen, har viet sit liv til vulkanerne, har skrevet en del bøger om emnet og er i dag foredragsholder og underviser i folkeskolerne. Han blev i sin tid kendt hos Otto Leisner som vinder i ”Kvit eller Dobbelt”, hvorefter han læste geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har tidligere udgivet bøgerne Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og nu Vesuv – en udødelig vulkan, der er hans fjerde bog om Vesuv, som også er Hennings yndlingsvulkan.

© 2019 Forlaget Mellemgaard (E-bok): 9788772184746

Utgivningsdatum

E-bok: 20 maj 2019