App Store

Google Play

SE - Details page - Device banner - 894x1036

Kliv in i en oändlig värld av stories

Lyssna när som helst, var som helst

Altinget

På Altinget er vi eksperter i politik, og derfor giver vi på 15 minutter baggrunden, perspektivet og sammenhængen for de vigtigste politiske historier i Danmark og EU.
 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Altinget Ajour

På højrefløjen i dansk politik kæmper Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om de samme vælgere, og det gør de med to forskellige tilgange. I denne udsendelse gør Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og politisk analytiker, Esben Schjørring, status på højrefløjen i dansk politik.

Nye Borgerlige har distanceret Dansk Folkeparti i langt de fleste meningsmålinger i denne politiske sæson.

Partiet har været helt oppe på omkring ti procent af stemmerne i nogle målinger, men på det seneste har forskellen imellem de to partier udlignet sig en smule.

Nye Borgerlige har dog samlet set stadig klaret sig bedre efter valget, end hvad mange politiske kommentatorer forventede sig.

Snakken om at Kristian Thulesen Dahl er på vej ud som partileder for DF har forstummet en smule – bl.a. fordi partilederen bad kritikerne i partiet om officielt at stille op imod ham, hvis de ville af med ham. Siden da er den debat stilnet af, og i stedet har DF vundet lidt tilbage i målingerne.

Men hvordan er styrkeforholdet imellem de to partier nu? Har Nye Borgerlige stadig overhånden samlet set? Og hvilken betydning har det, at Dansk Folkepartis ambition altid har været at blive accepteret i det politiske landskab, mens Nye Borgerlige lader til at trives med at være kontroversielle?

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, samt politisk analytiker og magasinredaktør, Esben Schjørring, er i studiet for at analysere på højrefløjens form i denne udsendelse.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dansk Folkeparti vil være det accepterede højrefløjsparti - Nye Borgerlige vil være det kontroversielle

Regeringen skal hurtigt beslutte hvilke afghanere, der har hjulpet Danmark under krigen, der kan få tilbudt asyl. Problemet er opstået efter USA’s hurtige tilbagetrækning i landet. Altingets politiske kommentator analyserer situationen i dagens udsendelse.

Regeringen bliver mødt af pres fra både venstre- og højrefløjen i Folketinget for tiden.

Venstrefløjen vil have asyl til de afghanere, der har hjulpet Danmark under krigen, mens højrefløjen ikke vil have flere mennesker til Danmark, men i stedet mener, de skal hjælpes i nærområderne.

Hele situationen om at skulle tage en hurtig beslutning er opstået, efter at amerikanerne valgte at trække sig ud af krigen – uden meget koordination med dets allierede. Tilbagetrækningen har overladt initiativet til den islamistiske militærgruppe Taliban, der hastigt vinder områder tilbage i Afghanistan.

Hvor vil regeringen ligge snittet i forhold til hvem, der kan få tilbudt asyl i Danmark? Og kan amerikanernes beslutning om en hurtig tilbagetrækning få betydning for Danmarks udenrigspolitik?

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, analyserer i dagens udsendelse.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #473 med Holstein: USA’s flugt fra Afghanistan sætter Danmark og tolkene i en svær situation

Det er helt afgørende, at de rige lande leverer den klimahjælp til de fattigste lande, som de har lovet at gøre, påpeger klimaminister Dan Jørgensen efter FN’s seneste klimarapport. Men gør Danmark selv nok for netop det? Altingets udviklingsredaktør forklarer om den sag.

Der skal mere fokus på at få verdens fattigste lande med på klimaomstillingen, så de værste scenarier fra FN’s klimarapport ikke bliver til virkelighed.

Det var et af budskaberne fra klimaminister Dan Jørgensen, da rapporten mandag blev præsenteret. Her gjorde han opmærksom på, at den pulje på 100 milliarder kroner, som verdens rigeste lande er blevet enige om at donere til fattige lande til klimaomstilling, skal opprioriteres.

Men ikke alle er tilfredse med den måde Danmark bidrager til den pulje. Det sætter vi fokus på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, også forklarer om, hvordan de rige lande planlægger at hjælpe de fattigste lande med klimaomstillingen.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #474: Gør de rige lande nok for at hjælpe de fattigste med klimaomstillingen?

Forskellen på de røde og de blå skal fremover findes på økonomien – ikke på udlændingepolitikken. Det vurderer Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, på baggrund af de ti principper, som Jakob Ellemann har præsenteret for blå blok.

Blå blok har siden valget i 2019 ikke ligefrem ageret som en samlet enhed. Men nu har Venstre-formand Jakob Ellemann præsenteret ti principper, der skal samle blokken.

Ifølge Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, er det især den økonomiske politik, der skal samle de blå, og som skal adskille blokken fra Socialdemokratiet. Udlændingepolitikken skal stadig være central, men i planen er økonomien rykket op på rangstien, mens udlændingepolitikken er rykket ned.

Derudover sender det et signal, at Jakob Ellemann tager initiativ til at samle blå blok, ligesom der er bemærkelsesværdige områder, der ikke er fremhævet i de ti principper.

Hør Altingets politiske analytiker analysere planen i dagens udsendelse.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #475: Ellemanns plan skal give kant til Socialdemokratiet på økonomien – ikke på udlændingepolitik

Jesper Petersen og Ane Halsboe Jørgensen har været til at stole på indtil nu i regeringstiden, og derfor bliver de udpeget til de nye poster i regeringen, siger Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring. Hør mere om de ministeropgaver, de to står over for.

Jesper Petersen har svaret på snart sagt alt som politisk ordfører for Socialdemokratiet, og Ane Halsboe Jørgensen har netop fået en stor aftale igennem om flere uddannelser i landdistrikterne.

Det arbejde er nu blevet belønnet af regeringsleder Mette Frederiksen, efter at Joy Mogensen i weekenden meldte ud, at hun stopper på posten som kulturminister.

Jesper Petersen er fremover uddannelses- og forskningsminister, mens Ane Halsboe skifter fra netop den post og fremover er kultur- og kirkeminister.

Men hvad er det så for nogle opgaver, som de nye ministre kommer til at stå over for? Skal Ane Halsboe fortsætte linjen på kulturområdet fra Joy Mogensens tid? Og hvad bliver Jesper Petersens opgave, når nu Ane Halsboe netop har færdiggjort en af de vigtigste aftaler på området?

Det får vi svar på i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets politiske analytiker, Esben Schjørring, kulturredaktør, Maja Hagedorn Hansen og forskningsredaktør, Chris Lehmann, er gæster.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #476: Mette Frederiksen belønner de stabile og loyale med ministerposter

USA's beslutning om at trække styrker hjem fra Afghanistan er et naturligt træk i landets sikkerhedspolitik. Det fortæller Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, i dagens Ajour.

Præsident Joe Biden har nemlig vendt blikket mod Kina, hvor landet har sikkerhedspolitiske interesser, og væk fra Mellemøsten.

Men hvor efterlader USA's beslutning det internationale samfund – og Danmarks sikkerhedspolitik – når for eksempel et af Europas vigtige spørgsmål om migrationsstrømmen ikke er en direkte interesse for USA?

Det kan du høre mere om i dagens Ajour, hvor politisk redaktør Esben Schjørring også ser frem mod, hvorvidt diskussionen om Danmarks forsvarsforbehold kan blive relevant igen.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #477: Efter krigen i Afghanistan – kan dansk sikkerhedspolitik fortsætte med at læne sig op ad USA?

Der er Pride-festival i København, og i den anledning tager vi en status på EU's kamp mod diskrimination af seksuelle minoriteter.

Tidligere i år indførte Ungarn et nyt kontroversielt forbud mod at portrættere homo- og transseksualitet foran børn og unge, og i Polen har man indført LGBT-fri zoner.

Det har resulteret i stærk kritik fra flere EU-regeringsledere, og i sommerferien indledte EU-Kommissionen traktatkrænkelsessager mod Ungarn og Polen på den baggrund.

Men kunne EU gøre mere for at forhindre landene i at diskriminere, når rettigheder til mindretal er en del af EU's værdigrundlag? Det svarer Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, på i dagens Ajour, hvor hun også vurderer, hvad det kan betyde for landenes medlemsskab i EU.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #478: Pride i København – hvad gør EU, når Ungarn og Polen diskriminerer seksuelle minoriteter?

Nogle af de øverste chefer i dansk erhvervsliv betaler for at være en del af Socialdemokratiets erhvervsklub, og for det får de lov til at møde ministre fra flere forskellige områder. Hør om hvem, der blandt andet er med til møderne i dagens udsendelse.

Der er besøg fra nogle af de øverste tinder i dansk erhvervsliv, når regeringspartiet holder møder i erhvervsklubben.

De dokumenter, som Altinget har fået indsigt i, viser over 70 forskellige navne fra erhvervslivet og en række ministre og andre ansatte fra Socialdemokratiet.

I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen mere om møderne, og hvad kritikken af de møder går på.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #479: Kom med bag facaden til møderne i Socialdemokratiets erhvervsklub

Taliban har overtaget magten i Afghanistan, og selvom det i første omgang ikke har udsigt til flygtningestrømme, som man så i 2015, så vil EU-landene være mere forberedt denne gang, hvis de skulle opstå. Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, forklarer i dagens udsendelse.

Der var stort pres på hele EU-maskineriet tilbage i 2015, da millioner af flygtninge strømmede ind i unionen som en konsekvens af krigen i Syrien.

Selvom Taliban har overtaget magten i Afghanistan, så er der lige nu ikke tegn på samme strømme som tidligere – og det skyldes blandt andet, at landet ligger væsentligt længere væk fra Europa, end hvad Syrien gør.

Men alligevel vil de europæiske ledere ikke tages på sengen, som de blev det i 2015, og derfor er der allerede nu fokus på at finde løsninger, der skal sørge for, at kontinentet er bedre forberedt på en eventuel stor mængde flygtninge.

Den sag forklarer Altinget EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, om i dagens udsendelse af Altinget Ajour.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #480: Sådan forbereder EU sig på en ny flygtningestrøm

Det har været varslet længe, og nu ligger det klar: Statsminister Mette Frederiksens (S) bud på en kamp med techgiganterne.

I udspillet præsenterer regeringen 35 initiativer, der både skal tage kampen op med unfair konkurrence hos techgiganterne, og skærme børn og unge fra ulovligt indhold på sociale medier.

Dagens Ajour dykker ned i det nye udspil med redaktør på Altinget Digital, Chris Lehmann, og redaktør på Altinget Børn, Simon Lessel. De fremhæver nogle af de mest interessante initiativer, uddyber techgiganter og interessenters reaktioner på udspillet – og så forklarer de kritikken af regeringens udlægning af konsekvenserne ved børns brug af digitale medier.

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ajour #481: Her er børnenes statsministers bud på en kamp med techgiganterne

En ny meningsmåling viser, at 80 procent af danskerne går ind for aktiv dødshjælp - og 22 procent går ind for dødshjælp til alle, også raske mennesker. Men der er flere dilemmaer, der holder regeringen tilbage fra at indføre aktiv dødshjælp, forklarer Altingets etikredaktør i dagens Ajour.

Gæst: Karl Emil Frost, redaktør på Altinget Etik & Tro

Vært og producer: Mathilde Brieghel, podcastredaktør

 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Otte ud af ti danskere støtter aktiv dødshjælp. Alligevel tøver regeringen

Lyssna när som helst, var som helst

Andra podcasts som du kanske gillar...