app_store_button

google_play_button

SE - Details page - Device banner - 894x1036

Kliv in i en oändlig värld av stories

Lyssna när som helst, var som helst

Mød nogle af landets bedste forskere i en underholdende og let tilgængelig podcastserie om, hvordan vores hverdag og samfund er skabt på skuldrene af videnskab. Uden Einstein, ingen GPS, uden Montesquieu, ingen tredeling af magten, og uden kryptering, intet sikkert internet. I hver episode undersøger vi sammen med en fremtrædende forsker ting og steder, der aldrig var blevet til noget uden tidligere tiders originale grundtanker. 

Fotocredit: Alina Grubnyak on Unsplash

Denne podcast er udgivet af Videnskabernes Selskab. Videnskabernes Selskabs formål er at styrke videnskabens stilling i Danmark, herunder at fremme grundvidenskabelig forskning og tværvidenskabelig forståelse. Videnskabernes Selskab modtager årligt støtte fra Carlsbergfondet.

Grundtanker

Zoologiske haver er meget mere end søde dyr og vaffelis. De er steder, hvor forskerne har en unik mulighed for at blive klogere på de eksotiske dyr og deres fysiologi, metabolismer og sygdomme. Og der mangler vi meget viden, selvom den zoologiske medicin har udviklet sig meget, især de senere årtier.

I denne episode af Grundtanker kigger vi sammen med zoologisk direktør i København Zoo Mads Frost Bertelsen på, hvordan man bedriver forskning i en have, de fleste nok forbinder med flotte fjer, farver og fremmede lugte, og vi besøger både giraffer, moskusokser og skildpadder.

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Fra menageri til åbent laboratorie – rundtur i zoo med zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen

I denne episode af Grundtanker skal det handle om det spændende og problematiske samspil mellem krig og kultur – i brætspil, romaner, træningsprogrammer og virtual reality-verdener. Professor Anders Engberg-Pedersen beskæftiger sig netop med dette krydsfelt, hvor hans særlige interesse er fiktion og de “forestillede verdener”, i det komplekse samspil.
Forskningen har bragt ham i mange retninger – fra militærteoretikere som Clausewitz til virtual reality-spil – men noget af det, han især har beskæftiget sig
med i de senere år, det er det, man kalder ‘useful fiction’ – krigsromaner, der samtidig
hævdes at kunne bruges næsten som en slags manualer i militæret.

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Anders Engberg-Pedersen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Når krig og kultur mødes på kamppladsen. Med professor Anders Engberg- Pedersen.

Ser I X Factor sammen i sofaen eller sidder I med hver jeres iPad? Går børnene til håndbold eller klaver? Tager I på museum eller til bageren, når I skal hygge jer? Familiens fælles aktiviteter – og hvor planlagte, de er – er i høj grad med til at bestemme, hvordan børn udvikler sig, og lægger på mange måder grundstenene til deres senere liv.

Man taler om familiernes læringsmiljø – en blanding af hverdagsaktiviteter, samtaler, kulturelt forbrug, følelsesmæssigt klima, struktur og ikke mindst forældrenes forventninger til deres børn. I denne episode af Grundtanker dykker vi ned i en række store studier af de danske familiers læringsmiljøer, i selskab med professor Mads Meier Jæger fra Københavns Universitet.

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Mads Meier Jæger
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Hvilken slags familie er I? Med professor Mads Meier Jæger.

I denne episode af Grundtanker sidder vi i de fine gamle lokaler på Niels Bohr
Institutet og fornemmer historiens vingesus. Man kan nemlig trække en lige linje fra
den forskning, der fandt sted her for 100 år siden, og så op til nutidens mest
avancerede diagnosticering og behandling af kræft inden for det felt, der hedder
nuklearmedicin.

Speciallæge og professor Liselotte Højgaard har udover sit daglige arbejde med
behandling og forskning også gravet dybt i historien bag de videnskabelige
fremskridt, som har givet os røntgenbilleder, PET-scannere og andre i dag helt
uundværlige redskaber i sundhedsvæsenet – en historie, der på mange måder
begyndte med den adelige ungarske videnskabsmand George de Hevesy og hans
arbejde netop på Niels Bohr Institutet.

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Speciallæge og professor Liselotte Højgaard
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Fra elementarpartikler til avanceret kræftbehandling. Med speciallæge og professor Liselotte Højgaard.

De fleste af os lever efterhånden i en virkelighed, der er en sær blanding af det
analoge og det digitale. Vi er sammen med vores familie ved middagsbordet, men
har også mobilen i hånden og lægger fotos på Instagram, mens vi spiser.
Sådan er det også i det globale fællesskab af diplomater og ambassadører, der
arbejder med det, man kunne kalde ‘internationale relationer’.
Man taler ligefrem i den sammenhæng om det digitale diplomati – og det skal vi høre
meget mere om i denne episode af Grundtanker, hvor vi er på besøg hos Rebecca
Adler-Nissen, der er professor i international politik på Københavns Universitet.
Det digitale diplomati handler om fortrolige samtaler og møder i lukkede rum i
ministerierne, men også om diplomater, der skriver frit på Facebook og X, eller
uploader billeder af forhandlingsbordenes kaffekopper.

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Rebecca Adler-Nissen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Det digitale diplomati. Med professor Rebecca Adler-Nissen.

Hvert år bliver omkring flere millioner mennesker bidt af giftslanger. Over 100.000 af dem dør, mens næsten en halv million får permanente skader og risikerer amputationer af arme eller ben. Et af problemerne er, at modgiftene er dyre, langsomme og besværlige at fremstille – og sjældent tilgængelige i de områder, hvor risikoen for at blive bidt er størst. Men der er håb forude, for på DTU arbejder forskerne på at revolutionere fremstillingen af modgifte. I spidsen for arbejdet står professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, hvis arbejde med antistoffer ikke “bare” kan bruges til at lave nye modgifte til slangebid, men også potentielt kan transformere behandlingen af en række andre sygdomme. 

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Billigere og bedre modgift kan redde tusinder af slangebidsofre. Med professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.

Ifølge FN's erklæring om menneskerettigheder har man helt grundlæggende ret til et privatliv. Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke alligevel. For hvad er privatliv, eller privathed, egentlig, og hvordan har begrebet og de konkrete rettigheder udviklet sig gennem tiden? Og hvordan går det med privatheden i en verden med overvågningskameraer, digitale fodspor, globale techgiganter og alt det andet, der hører til et moderne liv? Mette Birkedal Bruun er professor i kirkehistorie på Københavns Universitet, og hun har især beskæftiget sig med, hvordan middelalderens munke har trukket sig tilbage fra verden i bøn. Men hun undersøger også, hvordan privathed har udviklet sig gennem historien, og hvordan begrebet er under forandring i dag. 

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: professor Mette Birkedal Bruun
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Er man nogensinde rigtigt alene? Historien om privathed. Med professor Mette Birkedal Bruun.

Mikroorganismer findes allevegne omkring os – og indeni os. Men selvom vi på mange måder lever i bakteriernes verden, så er der stadig meget, vi ikke ved om vores bittesmå naboer. Og det skal der gøres noget ved. For der er et stort potentiale i at udforske anvendelsen af mikroorganismer i fødevareproduktion, i bekæmpelse af forurening, i behandling af sygdomme og i mange andre sammenhænge. Det mener i hvert fald professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet, der specifikt arbejder med at bruge og udvikle metoder til DNA-analyse af mikroorganismerne. Mads bruger dog også metoderne til konkrete projekter, blandt andet “Microflora Danica”, der bruger bakterieprøver fra hele landet til at tegne et alternativt Danmarkskort. 

Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: professor Mads Albertsen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen

Et helt nyt Danmarkskort, skabt af mikroorganismer. Med professor Mads Albertsen.

Vi lever efterhånden i et gennemdigitaliseret samfund, hvor software ikke bare findes i computere, men også styrer stort set alting omkring os – lige fra opvaskemaskiner over trafiklys til hele vores elnet.
Men hvordan kan vi stole på, at de digitale systemer gør, som de skal, så vi ikke pludselig mørklægger hele hovedstadsområdet, eller bilen laver en katastrofeopbremsning helt af sig selv?
Professor Kim Guldstrand Larsen fra Aalborg Universitet har i en årrække arbejdet både med at optimere anvendelsen af avanceret software til at styre vores infrastruktur og med at lave systemer, som vi kan "stole på”. Og det er en indsats, der rækker helt tilbage til den engelske pioner Alan Turing.

Produceret af PodLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Professor Kim Guldstrand Larsen, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Anders Høeg Nissen
Speak: Rikke Reinholdt Petersen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen
**Denne episode er en genudsendelse af episode 5, sæson 2, af podcasten Grundtanker.

Genudsendelse: Software vi kan stole på. Med professor Kim Guldstrand.

Vi har vidst i tusinder af år, at vores kroppe har godt af fysisk aktivitet – også selvom det først rigtigt er i moderne tid, at vi har tid og overskud nok til at ‘dyrke motion’. Det var dog længe et mysterium præcis hvorfor, musklernes sammentrækninger havde sådan en gavnlig virkning.
Men i begyndelsen af 00’erne fandt professor Bente Klarlund en vigtig brik i puslespillet, da hun lokaliserede stoffet IL-6, som udgør en central del af den såkaldte ‘exercise factor’. Hun kalder selv fundet et lykkeligt sammentræf, som blandt andet skyldes en mangeårig dansk grundforskning i muskler, opkomsten af ny teknologi og hendes egen forståelse af inflammation.

Afsnittet er produceret af podLAB for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Vært: Kristoffer Frøkjær
Medvirkende: Bente Klarlund Pedersen, professor i integrativ medicin, Københavns Universitet, leder af TrygFondens Center for aktiv sundhed
Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Anders Høeg Nissen
Speak: Rikke Reinholdt Petersen
Musik: Carl Frøkjær-Jensen
**Denne episode er en genudsendelse af episode 2, sæson 2, af podcasten Grundtanker.

Genudsendelse: IL-6: Sådan påvirker motion kroppen. Med professor Bente Klarlund.

Videnskabernes Selskab

Det danske sprog udvikler sig hele tiden. I denne episode hører vi om, hvordan dansk opstod, og hvordan sproget udviklede sig fra før middelalderen og frem til det sprog, vi taler i dag. På det Kongelige Bibliotek i København bladrer vi i nogle af vores ældste tekster, fx Jyske Lov fra år 1241, der kan fortælle, hvordan vi talte og skrev dengang. Men vi kigger også på de susende computere, som i dag gennemtrawler og samler tekst fra den danske del af internettet. Eksperten i Grundtanker er denne gang Marita Akhøj Nielsen, projektleder i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Produceret af Marie Hougaard for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 
Vært: Kristoffer Frøkjær 
Medvirkende: Professor Marita Akhøj Nielsen 
Musik: Carl Frøkjær-Jensen 
**Denne episode er en genudsendelse af episode 6, sæson 3, af podcasten Grundtanker.

Genudsendelse: Fra Jyske Lov til Netarkivet – sådan kortlægges det danske sprogs historie. Med projektleder Marita Akhøj Nielsen.

Lyssna när som helst, var som helst

Andra podcasts som du kanske gillar...