En dag forsvinder Margrethe Hatts far, Gustav Hatt. Senere viser det sig, at han er blevet kidnappet af en mand fra fortiden og smidt ned i en gammel brønd i ruinerne under Christiansborgs Slot. Brønden er en tidskanal, og Gustav Hatt ender i et mørkt fangehul på biskop Absalons borg omkring år 1170.

Nogle måneder efter støder Margrethe ind i en uhyggelig kvinde med en slangetunge, da hun en eftermiddag besøger sin mor i hendes hatteforretning.

Senere fortæller Margrethe det til tante Pimpinella, som i virkeligheden er en fe, der kan bevæge sig gennem tiden. Tante Pimpinella fortæller Margrethe om Øgledronningens forbandelse, der er beskrevet i Alfernes Gyldne Bog.

Øgledronningen er ondskaben selv. Ved et uheld er hun sluppet ud af Tidens Glas, hvor hun blev fanget for meget længe siden, da hun sammen med de sorte øgler forsøgte at få magten over Tiden. Dengang udstødte hun en forbandelse, som vil blive udløst, hvis hun en dag slipper fri. Og kun fire børn kan sammen ophæve forbandelsen – Altså fire helt specielle børn ...