Det er dagen før lillejuleaften. Asle har afleveret malerierne til juleudstillingen på Galleri Beyer og har mistet lysten til at male. I dag skal han forberede en middag med ludefisk til Åsleik og sig selv, det er en juletradition, men i år orker han det ikke rigtig, faktisk orker han ikke noget som helst.

Han tænker tilbage på studietiden på Kunstskolen, og på dengang han mødte Ales på Buscaféen og de blev kærester i samme øjeblik de så hinanden. Ales følger med ham hen til den lettere alkoholiserede og ensomme Herdis Åsen hvor han skal se på et værelse. Herdis Åsen og Ales kan ikke udstå hinanden, og Asle får at vide at han ikke må have piger på værelset.

Mens Asle venter på at få lov at besøge sin indlagte navnebror får vi brudstykker af den anden Asles liv med druk, utroskab og konens selvmordsforsøg. Asle sidder og ser ud mod sit pejlemærke på Sygnefjorden og tænker over livet, og når han vågner om natten er det som om Ales ligger ved siden af ham, for selv om legemet dør, lever sjælen videre, og Ales er himlen over alt som findes.