Bekendelse

Som Maanelys igennem Mulm sig skærer den søde Sang om sommerhede Synder, vor Hjærne frygter, men vort blod begærer.

Men som et Hav i Fred Du sagte nynner, og som en stor og stille Skov Du suser, o Tempel, i hvis Port vort Liv begynder!

Om Jordens Kyst Din Stjærne-Brænding bruser, og Livet nærer Du af dunkle Strømme – o Afgrundsdyb, der ængster og beruser!

Hvor skal, o Evighed, fra Dig vi rømme? I Dyrets Puls Dit store Hjærte banker; Du higer gennem gyldne Plantedrømme

mod Sol og Luft og rene, lyse Tanker. Og hvor min Sjæl sig end i Verden vender, og hvor mit Legem gennem Natten vanker,

o Evighed! jeg er i Dine Hænder!

(fra titeldigtet "Bekendelse")

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

© 2016 Lindhardt og Ringhof (Rafbók): 9788711671351

Útgáfudagur

Rafbók: 23 december 2016