app_store_button

google_play_button

is Device Banner Block 894x1036

Stígðu inn í heim af óteljandi sögum

Hlustaðu og lestu

Hans Erik Havsteen og Anders Olling

Historiepodcasten Kongerækken består af Hans Erik Havsteen og Anders Olling. Sammen har vi siden 2015 formidlet historie via podcast, foredrag, i bøger og som magasinredaktører. Lyt med!

Kongerækken

I andet afsnit af vores serie om den store hedenske hærs færden i 800-tallets England kan de invaderende horder nærmest gå på vandet og vinder det ene slag efter det andet.

East Anglias konge, Edmund, falder på slagmarken og bliver siden helgenkåret. Mercias konge Burgred må drage i landflygtighed, og til sidst står kun Wessex' nye konge, den unge Alfred, tilbage.

Hvem løber med sejren? Og hvem er de der hedninge egentlig?

Den Store Hedenske Hær 2/3: Kongernes fald

Fra 865 og mere end et årti frem blev de angelsaksiske kongedømmer i England hærget af en “micel hæðen here” - en stor hedensk hær.

Siden har invasionen været genstand for stor interesse blandt historikere og arkæologer, og i de seneste år har skikkelser som Ivar Benløs, Halfdan og Alfred den Store også fyldt meget i populærkulturen.

Men hvad sagn, og hvad kan vi tro på? I tre afsnit prøver vi at hitte rede i det hele, og i første afsnit præsenterer vi den spændende historie og følger hærens bevægelser i de primære kilder.

Den Store Hedenske Hær 1/3: Overvintring

Ukraine var et af de lande, hvor Anden Verdenskrigs for alvor kostede menneskeliv. Op mod 14 mio. ukrainere døde under krigen, og den kolde krig fristede landet en anonym og undertrykt tilværelse. 

Men efter murens fald i 1989 trådte Ukraine for alvor ind historiens scene, og i det nye årtusind vaklede landet længe mellem øst og vest. Resultatet af den kamp kender vi.

Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - og Kulturstyrelsen.

Det moderne Ukraine 3: Endelig uafhængig

I kølvandet på Første Verdenskrig lykkedes det ikke de ukrainske selvstændighedskræfter at opnå et frit Ukraine. I stedet blev Ukraine i 1922 en republik i det nye Sovjetunionen, og Vladimir Lenin måtte anerkende, at Ukraine og Rusland ikke var to sider af samme mønt. Det anså Josef Stalin for at være en stor fejl, og i 1930'erne forårsagede hans politik i Ukraine en ufattelig hungersnødskatastrofe, der siden er blevet kendt som Holodomor - mord ved sult. 

Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - og Kulturstyrelsen.

Det moderne Ukraine 2: Mord ved sult

I begyndelsen af 1600-tallet opstod en ny magt på stepperne mellem Moskvastaten, Polen-Litauen og Osmannerriget: Kosakstaten, eller Hetmanatet, forløberen for vores dages Ukraine. 

Kosakkerne var ofte bortløbne bønder og valgte på semidemokratisk vis deres leder, hetmanen. Men trods kosakkernes militære styrke og diplomatiske snilde var de presset til alle sider…

Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - og Kulturstyrelsen.

Det moderne Ukraine 1: Kosakkernes frihedskamp

I begyndelsen af 1978 vidste ingen, at Iran stod overfor en revolution. Men oprøret kom, og i januar 1979 måtte shah Mohammed Reza Pahlavi måtte forlade Iran for aldrig at vende tilbage.

Men hvad nu? Snart kom Ayatollah Khomeini hjem fra sit eksil, og snart blev den folkelige revolution til en islamisk revolution. 

Serien udgives med støtte fra Carlsbergfondet.

Irans historie 10: Khomeini og revolutionen

Efter mange år uro og bitter strid tog autokraten Reza Shah Pahlavi magten og blev shah i 1925. Han forsøgte op at modernisere det tilbagestående Iran, men hans lidt for tætte samarbejde med tyskerne betød, at han blev tvunget til at abdicere under Anden Verdenskrig. 

Han blev afløst af sin søn, Mohammad Reza Pahlavi, og i årene efter 1945 blomstrede de demokratiske kræfter i Iran. Men i 1953 blev den populære premierminister Mohammad Mosaddegh væltet i et USA-støttet kup, fordi han ville nationalisere olieproduktion, og Iran sank tilbage i noget der mindede om enevælde. 

Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Irans historie 9: Det sidste dynasti

1800-tallet blev en sej kamp for at reformere det tilbagestående Iran. Igen og ogen stillede snævre interesser sig i vejen for fremskridtet, mens shaher med lommesmerter solgte landets ressourcer til fremmede magter. Det udløste i 1890'erne nærmest oprør, da shahen solgte alle rettigheder på tobakshandel til et britisk selskab. 

Til sidst gik den ikke længere. Gejstlige, handelsfolk og progressive intellektuelle fremtvang i 1906 grundlovsrevolutionen, og shahen måtte give afkald på sin uindskrænkede magt.

Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Irans historie 8: Oprør mod shahen

I løbet af 1600-tallet gik det ned ad bakke for den engang så stærke safavide-slægt, hvis herskere i eftertiden fremstår som en flok fordrukne horebukke uden politiske evner. I 1722 blev de væltet af pinden af afghanske oprørere, der indtog Isfahan.

Ud af det efterfølgende kaos tog en ekstraordinært effektiv hærfører med turkmensk baggrund magten. Han lod sig i 1736 krone under navnet Nadir Shah, hvorefter han slog osmannerne og retableret rigets gamle grænser.

Og så kunne man jo påstå, at de dårlige tider er ovre, og at de gyldne år fra de tidlige safavidekonger er genoprettet. Men ak. Snart hensygnede Iran igen i kaos.

Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Irans historie 7: Safavidernes fald

Efter en lang periode under invaderende rytterfolks åg fik en halvobskur religiøs orden fra en afsidesliggende egn pludselig store ambitioner. Slægten er kendt som safaviderne og gradvis tog de magten i Iran i 1500-tallet. Under deres herredømme gik Perserriget ind i en storhedstid - i hvert fald i en periode.

Men det måske vigtigste ved safavidernes herredømme var deres tro. De gjorde nemlig shia-islam til statsreligion, og dermed blev Iran ledt ind på en anden religiøs vej end de øvrige muslimske lande som stadig kendetegner landet i dag.

Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Irans historie 6: Shia vs. sunni-islam

Achaimenide-dynastiet holdt fast i det enorme persiske imperium, og i 500-400-tallet f.Kr. opførte storkongerne Dareios 1. og Xerxes den ceremonielle hovedstad Persepolis, som i dag er et af antikkens helt store hotspots.

Xerxes havde dog ikke stort held med at undertvinge sig de græske bystater, og i 300-tallet f.Kr. blev perserne løbet over ende af Alexander den Store. Dermed var Achaimenidernes tid forbi. 

Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Irans historie 2: Perserne mod grækerne

Hlustaðu og lestu

Other podcasts you might like ...