Krapyl

Krapyl tænkte at den faktisk var ret alene. Uden ven. ”Vi kunne være en ven?” foreslog den. ”Jeg vil gerne være en ven? Jeg er frisk på at sige dit navn. Signe, Signe, Signe.” ”Sådan fungerer det ikke,” sagde Signe og rejste sig. ”Det er ikke noget man kan aftale. Det skal bare ske.”

Krapyler drømmer om at være trolde, men de er ikke så store og farlige, krapyler er bare krapyler. Og denne her krapyl var ingen undtagelse, den boede under en badebro og levede af tang og skidtfisk, og der kom aldrig nogen og trampede på den bro. Næsten aldrig ...

.

© 2022 Gyldendal (Hljóðbók): 9788702350319

Útgáfudagur

Hljóðbók: 10 januari 2022