Hjernekirurgerne blotlægger lystens anatomi, og med implanterede elektroder kan de tilbyde dig mental botox. Vi lever i en tid, hvor nydelse er vores stærkeste drivkraft. Men hvor langt er du villig til at gå for lysten?

Lægger man øret til den offentlige diskussion, er der stort set ikke noget aspekt af psyken, man ikke i det mindste leger med tanken om at ville forandre. Ifølge Lone Frank er vi nået til et punkt, hvor psykiatrien mere end noget andet er det prisme, vi betragter og forstår os selv igennem. Gennem et par årtier har vi vænnet os til, at forskere ser lige ind i den levende hjerne med avancerede skannere, og at de nøje kortlægger dens væld af kemiske signaler.

Men sådan så verden ikke ud, da den amerikanske psykiater Robert Heath i en tid, hvor Freud dominerede psykiatrien, i stedet insisterede på, at psykiske sygdomme var defekter i hjernen. I 1950 fandt han på at sætte elektroder dybt ned i hjernen på et levende menneske og slutte strøm til. Heath behandlede skizofrene, depressive og epileptikere, og resultaterne vakte opmærksomhed. Men så gik han for vidt. Forsøgte at omvende en homoseksuel mand ved at lukke ham inde med en kvindelig prostitueret og sætte strøm til hans hjernes lystcenter. I dag er Robert Heath fortrængt fra historien, men hans metode er genopstået. Dyb hjernestimulation er psykiatriens store håb. En ny tids pionerer eksperimenterer med elektrisk stimulation mod alt fra depression og angst til tvangshandlinger, anoreksi og aggressiv adfærd.

I "Lystens pioner" jagter Lone Frank den fascinerende historie om Robert Heaths storhed og fald, og hendes opklaringsarbejde trækker overraskende tråde til nutidens forskning og giver en pejling for fremtiden. Bogen er en original blanding af historisk fortælling, reportage og personlig refleksion over vores forhold til os selv, til lysten og til eksistensen.

© 2016 Gyldendal (Hljóðbók): 9788702203103
© 2016 Gyldendal (Rafbók): 9788702163926

Útgáfudagur

Hljóðbók: 25 februari 2016
Rafbók: 25 februari 2016