Sommer

"Jeg sad ved mit Vindue og saa ud i Stjærnenatten. Og Billedet af mig selv - Billedet fra Spejlet imorges - dukkede frem paany, og jeg saae mig selv i min Samvittigheds ubønhørlige Spejl, saae mig selv som aldrig før denne Dag og fyldtes af Rædsel over mit eget Aasyn."

"Sommer" svinger fra realisme over i symbolisme. Centralt hos hovedpersonen ses en fremmedhedsfølelse, en hjemve og følelsen af at være spærret inde i sine egne sanser.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

© 2017 Lindhardt og Ringhof (Rafbók): 9788711672020

Útgáfudagur

Rafbók: 23 mars 2017