Svends historier

Der var en dreng, der hed Svend. Det kunne han sådan set ikke gøre for, for det var hans far og mor, der havde fundet på det - navnet altså. Det var nu nok mest Svends far, der havde fundet på det med navnet. Svend var blevet kaldt Svend, fordi Svends fars far også havde heddet Svend. Det var farfar Svend. Og Svends fars far var opkaldt efter sin egen fars far, som også havde heddet Svend. Det var tipoldefar Svend. Og sådan var der Svend'er i familien helt tilbage til de to første mennesker på jorden - Svend og Eva. Derfor var det ikke så sjovt at hedde Preben, som Svends far hed. Til gengæld havde der aldrig før været nogen i familien, der var så klog og vidste så meget om alt som Svends far, Preben (Når han skulle sige det selv, altså.) Og det var nok derfor, at det ikke altid var så let at være Svend - men så havde Svend - gudskelov - sin usynlige ven!

© 2014 Lindhardt og Ringhof (Hljóðbók): 9788792494115

Útgáfudagur

Hljóðbók: 4 juni 2014