Betegnelsen KGB er ildevarslende og urovækkende selv for dem, der ikke har mærket den sovjetiske sikkerhedstjeneste på deres egen krop. Det er naturligvis fordi, KGB og forgængerne som NKVD og MVD er forbundet med de talrige historier om forfølgelse af hundredetusinder almindelige sovjetborgere og politiske dissidenter, om tævene og nakkeskuddene i Lubjanka-fængslets kældre og om de umenneskelige Gulag-lejre.

Terroren og frygten var især fremherskende indtil Stalins død. Senere stækkede Gorbatjovs og Jeltsins reformer sikkerhedstjenesten, men den blev aldrig for alvor underlagt demokratisk kontrol. Forklaringen er, at begge lederne på paradoksal vis var afhængige af den, og i dag er der mange, der mener, at Rusland [igen?] er kommet i sikkerhedstjenestens vold.

I denne bog følger vi den russiske sikkerhedstjenestes første spor fra Ivan den Grusomme i det 16. århundrede, videre gennem tsarernes Rusland og bolsjevikkernes Sovjetunionen til Putins sikkerhedstjeneste. Hovedvægten i bogen ligger på tjenestens aktiviteter inden for landets grænser, men der tages enkelte afstikkere til de udenlandske aktiviteter, herunder også til Danmark. Til slut diskuteres det, om Rusland i virkeligheden stadig kan betragtes som en politistat.

© 2008 Lindhardt og Ringhof (Hljóðbók): 9788711432815
© 2010 Lindhardt og Ringhof (Rafbók): 9788711410073

Útgáfudagur

Hljóðbók: 27 oktober 2008
Rafbók: 1 april 2010