app_store_button

google_play_button

is Device Banner Block 894x1036

Stígðu inn í heim af óteljandi sögum

Hlustaðu og lestu

Ally

Mord i kælderen

Det etiske aspekt af true crime-fortællinger er ofte emne for store diskussioner. Er det okay, at en persons ulykke er en anden persons underholdning? Eller måske ligefrem indtjening? I sæsonens sidste afsnit handler det om drab, hvor gerningsmanden efterfølgende har kapitaliseret på forbrydelsen og opnået et vis niveau af berømmelse. Det skal blandt andet handle om en japansk morder, der blev en kendt på baggrund af sin forbrydelse - og om rockeren Jøhnke, der blev kendt for mordet på Makrellen.

Rig på drab

Djævleuddrivelser er en hyppigt brugt trope, når der skal laves gyserfilm til det store lærred. Men man kan hurtigt glemme, at praksissen stammer fra den virkelige verden. Djævleuddrivelser bliver stadig gennemført den dag i dag, og dette afsnit dykker vi ned i to, der starter som djævleuddrivelser, men ender som drab.

Når djævelen dræber

I mange år var Anne Perry kendt som en succesfuld krimiforfatter. Men en instruktør og en nysgerrig journalist fik ændret offentlighedens syn på hende. Det blev nemlig afsløret, at da Anne Perry var bare 15 år gammel og gik under navnet Juliet Marion Hulmes, begik hun et mord med sin bedste veninde Pauline Parker, på Pauline Parkers egen mor. Årsagen? Juliet skulle flytte fra New Zealand, og det kunne veninderne ikke bære. Men Paulines mor ville ikke lade hende flytte med Juliet. Derfor så pigerne intet andet valg end at dræbe Paulines mor. En ekstrem løsning på deres problem - men hvad i alverden får to helt unge og tilsyneladende fuldkommen almindelige piger til at slå ihjel? Det forsøger vi at blive klogere på i det her afsnit af Mord i Kælderen.

Veninder, der dræber

Mentalundersøgelsen af en gerningsmand er oftest det, som offentligheden venter på, når der er blevet begået en voldsom og personfarlig forbrydelse. Det kan være en del af, forklaringen på, hvad der får nogle mennesker til at begå bestialske handlinger mod andre. Men hvad går en mentalundersøgelse egentlig ud på? Og kan der være en sammenhæng mellem specifikke personlighedsforstyrrelser og f.eks. køn eller profession? Det undersøger vi i dette afsnit af Mord i kælderen, hvor vi også dykker ned i en helt specifik personlighedsforstyrrelse som i hvert fald tre kriminelle kvinder har tilfælles.

Histrionisk personlighedsforstyrrelse

“Jeg leder efter en ung, velbygget mand i alderen 18 til 30 år - til at blive slagtet og spist.” Sådan lød det i en kontaktannonce, der blev slået op på nettet i 2001. Manden bag annoncen underskrev sig som Slagtermesteren Franky, og hans annonce blev udslaget for den historie, du skal høre om i dette afsnit af Mord i Kælderen. Men først skal vi advare om, at der i dette afsnit vil være særdeles grafiske beskrivelser af mord - og om at spise et andet menneske.

Kannibalen fra Rotenburg

Politiet er til for at beskytte dig - det burde de i hvert fald være. Men sådan var det ikke for 33-årige Sarah Everard, da hun var på vej hjem fra sin veninde. I stedet blev mødet med en mandlig politibetjent hendes sidste. Drabet på hende kickstartede en bevægelse verden over med kvinder, der delte hastags som #textmewhenyougethome og #reclaimthestreets. I dette afsnit af ‘Mord i kælderen’ forsøger vi at blive klogere på, hvad det er for nogle mænd, der slår kvinder, som de slet ikke kender, ihjel. Til at hjælpe os har vi besøg af Charlotte Kappel, som er psykolog og ekspert i gerningsmandsprofilering.

#textmewhenyougethome

I Danmark klassificeres man som seriemorder, hvis man har dræbt tre personer eller mere med en såkaldt nedkølingsperiode imellem hvert drab. Dette afsnit af Mord i Kælderenden handler om de danske seriemordere. Der er - heldigvis - meget få. Men dem der er, står bag nogle af de mest bestialske og velplanlagte drab i dansk historie. Hvem de er - og hvad der har drevet dem til at begå drab i flertal - det undersøger vi nu sammen Florence Mclean, der er psykolog og profileringsekspert.

De danske seriemordere

35 mennesker mistede livet på Hotel Hafnia i København på årets sidste sommernat i 1973. Det varme sensommervejr var blevet erstattet af heden fra en af Danmarkshistoriens største brande. Men branden var ikke en ulykke. Den var påsat. Men hvilken slags person sætter ild til f.eks. en bygning, endda når den er fuld af mennesker? Det undersøger vi sæson 3’s første afsnit af Mord i Kælderen.

Værter: Kathrine Hinge og Thea Rytter
Tilrettelæggelse: Kathrine Hinge og Maria Wix Steffensen
Klip: Maria Wix Steffensen
Lyd: Epidemicsound.dk

Pyromani

Du kan her lytte til et enkelt afsnit, men hvis du vil høre resten af sæsonen, kan du finde den i ALLY-appen - den første periode er gratis! Du finder også masser af andre podcasts, videoserier og artikler. Start din prøveperiode på ally.dk eller i ALLY-appen! Vi håber at se dig derinde.

I dette afsnit af Mord i kælderen dykker vi ned i nogle af de mest ubehagelig drab, nemlig drab på børn. Vi skal tilbage til 90’erne og start 00’erne, hvor der, i vores optik, bliver begået forholdsvis mange drab på børn i Danmark. Hvor statistikkerne ofte peger på en forældre eller nær person som gerningsmand, så har disse forbrydelser i stedet det tilfælles, at det er fjerndrab. Sammen med tidligere drabschef og leder af Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen, vil vi forsøge at forstå, hvordan nogle mennesker kan begå den her form for forbrydelse, og samtidig blive klogere på, hvorfor der er markant færre af den slags drab i dag.

De dræbte børn

NY SÆSON! 

Mord i kælderen er tilbage med endnu en sæson. Du kan her lytte til et enkelt afsnit, men hvis du vil høre resten af sæsonen, kan du finde den i ALLY-appen - den første periode er gratis! Du finder også masser af andre podcasts, videoserier og artikler. Start din prøveperiode på ally.dk eller i ALLY-appen! Vi håber at se dig derinde.

I dette afsnit dykker vi ned i fem kvindedrab, der blev begået i Københavnsområdet i 1990 - hvoraf fire den dag i dag stadig ikke er blevet opklaret. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Var efterforskningsarbejdet dengang bare ikke godt nok? Har de uopklarede sager lagt sig som en skygge over politiets arbejde? Der er mange spørgsmål at dykke ned i - og derfor har vi i det her afsnit også allieret os med Bent Isager-Nielsen, der er tidligere drabschef og leder af Rejseholdet.

Værter: Kathrine Hinge og Thea Rytter
Gæst: Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef og leder af Rejseholdet. 
Tilrettelæggelse: Kathrine Hinge og Maria Wix Steffensen
Klip: Maria Wix Steffensen
Lyd: Epidemicsound.dk

Københavns uopklarede kvindedrab

I dette afsnit dykker vi ned i syndromet Münchausen by proxy - og i de sager, hvor mødre er blevet dømt for at have mishandlet og fastholdt deres børn i alvorlig sygdom, selvom de i virkeligheden var helt raske. Vi kigger blandt andet på en tragisk sag fra England, hvor en mor lod sin søn ryge ind og ud af sundhedsvæsnet flere end 300 gange, gav ham sondemad, ilt og satte ham i en kørestol - selvom han var en rask og rørig syvårig dreng.

SPECIAL: Münchausen by proxy: Når mor gør ondt

Hlustaðu og lestu

Other podcasts you might like ...