app_store_button

google_play_button

is Device Banner Block 894x1036

Stígðu inn í heim af óteljandi sögum

Hlustaðu og lestu

Dagbladet Information

Radio Information giver dig det bedste overblik over ugens vigtigste historier. Vært Rasmus Bo Sørensen får besøg af avisens skribenter, og Rune Lykkeberg serverer ugens optur.

Radio Information

Hvad gør man, når den største trussel mod vores værdier er USA, som vi også er totalt afhængige af og ikke klar til at bryde med? Det taler Rune Lykkeberg og Lars Løkke Rasmussen om i denne særudgave af Radio Information, hvor de sammen gør status på Danmark i den nye verden
---

Alt det, vi stolede på som forsikringer og alliancer i verden, blev rystet i 2025. Og hele den internationale orden, som i over et halvt århundrede har leveret sikkerhed, frihed og betingelser for en spektakulær dansk global forretningsmodel, blev definitivt knust af Trump.

I denne julespecial gør Rune Lykkeberg og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) status på de udfordringer, som Danmark og Europa står i efter et år med Donald Trump.

Løkke er ikke inviteret til samtalen som magthaver, der skal drages til ansvar og konfronteres. Han er derimod inviteret til midlertidigt at overtage den plads i vores podcast Lykkeberg & Corydon, som blev ledig, efter sidstnævnte blev generaldirektør for Danmarks Radio. Det betyder også, at han som analytiker skal besvare de obligatoriske spørgsmål i showet. Han og Lykkeberg giver en karakter fra 1 til 10 over, hvor alvorlig de mener verdenssituationen er for Danmark. 1 svarer til de fredeligste tider, 10 svarer til Anden Verdenskrig. De leverer også begge en såkaldt »forced ranking«, en rangliste over de tre ting, som de vil huske det vanvittige år 2025 for.

Løkke siger, at han svinger mellem karakteren 7 og 8 om verdenssituationen. I denne uge giver han 7. Rune Lykkeberg 7.5. 

Lyt til hele samtalen her.

Julespecial: Lars Løkke Rasmussen og Rune Lykkeberg om Danmark i den nye verden

I ugens Radio Information sætter vi os om et fiktivt julebord og taler om ytringsfrihedens vilkår i Europa, om Informations nu Cavling-nominerede F-35-serie og om August Strindbergs notoriske kvindehad – ikke mindst til maleren Sofie Holten
---

Hvad har den tidligere britiske fodboldspiller Joey Barton til fælles med den folkekære irske forfatter Sally Rooney? Svar: De er begge ramt af de stadigt mere snævre rammer for ytringsfrihed i Storbritannien. 

Barton modtog for nylig en dom på seks måneders betinget fængsel, 200 timers samfundstjeneste og i alt cirka 200.000 pund for sine antifeministiske og anstødelige kommentarer på nettet om en kvindelig fodboldkommentator. Og Sally Rooney risikerer at blive anholdt, hvis hun lander i Storbritannien, fordi hun vil donere penge til Palestine Action, der arrangerer demonstrationer, laver blokader og opfordrer til civil ulydighed. 

Også i Tyskland bliver tusindvis af mennesker retsforfulgt på grund af ytringer på internettet. Og i Danmark har vi de seneste år haft en række sager om såkaldt »billigelse af terror«. Så har den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, ret, når han siger, at Europa har et problem med ytringsfriheden? Mathias Sindberg udlægger sagen.

Den 9. januar bliver Danmarks fineste journalistpris, Cavling-prisen, uddelt, og Information er igen i år blandt de nominerede. Sammen med journalister fra DanWatch har Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen afdækket, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel og blevet brugt til at bombe i Gaza – på trods af de vedvarende anklager om Israels krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. De to kigger forbi og fortæller om deres nu prisnominerede projekt.

Vi får også besøg af Lone Nikolajsen og Peter Nielsen, som begge bidrager til årets julekalender, Bordplanen. Her fortæller skiftende journalister om en kendt person – levende eller død – som de gerne ville sidde ved siden af til et middagsselskab. Nu er der imidlertid sket det, at Lone har inviteret en notorisk kvindehader, August Strindberg, til bords, som har et personligt mellemværende med Peters borddame, Sofie Holten – så nu er der lagt op til skandale ved årets fiktive julebord. Hør, hvad det alt sammen går ud på – og få rigelige mængder sladder fra den fælles kulturhistorie.

Det frie ord under pres, Strindbergs kvindehad under lup og en mulig Cavling-pris undervejs

I ugens Radio Information ser vi nærmere på et udlændingepolitisk strammerkapløb, der har varet siden årtusindskiftet. Vi går på jagt efter en etisk flæskesteg til jul og ser tilbage på et popkulturelt år præget af vrede som lokkemad
---

Med mindre end et år til næste folketingsvalg er der for alvor gået overbudspolitik i udlændingeområdet – senest med Venstres ønske om at trække Danmark ud af statsborgerretskonventionen. Journalistisk chefredaktør Anton Geist har fulgt dansk udlændingepolitik i årevis og leverer det store overblik over et strammerkapløb, som har stået på siden årtusindskiftet, og hvor remigration og statsborgerret blot er den foreløbige og logiske kulmination. Begge dele, siger han, bygger på den præmis, at nogle af de mennesker, der er kommet udefra, aldrig kan blive rigtige danskere – heller ikke selv om de får dansk statsborgerskab.

Efter at have set TV2-dokumentaren om mishandlede grise er journalist Natalie Barrington Rosendahl gået på jagt efter en ’etisk’ flæskesteg til jul. Men findes sådan en overhovedet? Hvornår kan man tale om, at en gris har haft et værdigt liv? Og er hendes egen familie villig til at betale prisen? Hør, hvor hendes søgen førte hen – og hvad hun lærte undervejs – senere i programmet.

Og endelig skal vi også nå en lille årskavalkade fra kulturens verden. ’Rage bait’ var nemlig ikke bare årets ord, det var også årets æstetiske strategi, mener Bodil Skovgaard Nielsen, som ser tilbage på et popkulturelt 2025, der leverede madding til raseriet og tirrede den latente vrede, men som i øvrigt ikke bidrog med meget andet mindeværdigt.

Stramninger uden ende, kunstnerisk ’rage bait’ og jagten på en etisk flæskesteg

I ugens Radio Information taler vi om Netanyahus anmodning om at blive benådet, om konsekvenserne af den enorme danske svineproduktion, og om hvordan man bedst begår sig i moderne tider
---

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har anmodet landets præsident, Isaac Herzog, om at blive benådet for forbrydelser, som han endnu ikke er dømt for, og som han heller ikke erkender sig skyldig i. Set i lyset af de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, han står anklaget for af Den Internationale Straffedomstol, kan et anklageskrift om bedrageri og bestikkelse måske synes ubetydeligt. Men en benådning af Netanyahu vil være endnu et led i nedbrydningen af den israelske retsstat, mener Anton Geist, der udlægger hele den barokke sag.

Endnu engang har en tv-dokumentar konfronteret os med vilkårene for de over 40 millioner grise, som hvert år bliver født i Danmark. Og endnu engang har landbrugstoppen – med hjælp fra Venstre – ihærdigt forsøgt at aflede opmærksomheden fra de elendige forhold i staldene. Marie Sæhl, der selv har skrevet indgående om emnet, fortæller om bagsiderne af den enorme danske svineproduktion, der ikke alene har problemer med dyrevelfærden, men som også bidrager til kilometervis af sojaørkener i Amazonas. Spørgsmålet er, om vi overhovedet er villige til at betale for en forandring, der batter.

Måske du også går og føler det? Verden er i skred i alle retninger, og der synes ikke længere at være nogen, der tror på det, vi engang kaldte samfundets spilleregler. Men det har Informations etikette-medarbejder Lasse Lavrsen sat sig for at ændre på. I en ny serie, ’Sådan begår man sig i moderne tider’, forsøger han at definere et moderne dekorum for en verden, der føles, som om den er ved at falde fra hinanden. En slags Emma Gad for 2020’erne, kunne man sige. Hør ham dele ud af sine gode råd – og forklare projektets berettigelse – sidst i programmet.

Netanyahus benådning, hvinene fra svinestien og en moderne Emma Gad

I ugens Radio Information går vi bag om kulisserne på den seneste uges forhandlinger om fred i Ukraine, der har været én stor teaterforestilling til ære for Trump. Men vi skal også nå at runde retssagen mod forfatteren Thomas Boberg og den sande historie om et ikonisk fotografi
---

Siden amerikanerne i sidste uge forsøgte at presse Kyiv til at acceptere en fredsaftale, der mest af alt lignede en opskrift på ukrainsk overgivelse, har der udspillet sig en teaterforestilling for øjnene af hele verden. En forestilling, som alle aktører – både russerne, europæerne og ukrainerne – opfører til ære for Donald Trump i et forsøg overbevise ham om, at de i hvert fald ikke står i vejen for hans fred. Europakorrespondent Martin Gøttske har talt med flere centrale ukrainske politikere, og udlægger hvad man tænker om det diplomatiske spil set fra Kyiv.

Hvor meget virkelighed må man skrive ind i en roman og stadigvæk kalde den for fiktion? Det er det principielle spørgsmål, som er på spil i en af tidens mest opsigtvækkende retssager. Den foregår i retten i Nykøbing Falster, hvor forfatteren til romanen Insula, Thomas Boberg, og hans forlag Gyldendal sidder på anklagebænken, sagsøgt af restauratør Frank Strathe, der føler sig misbrugt i fiktionens tjeneste. Informations Niels Malmos har fulgt med fra pressepladserne og aflægger rapport fra den litterære retssag.

Og til en anden opsigtsvækkende sag: For måske er fortællingen bag et af verdens mest ikoniske fotografier slet ikke, som vi tror, den er. I en ny Netflix-dokumentar rejses der i hvert fald tvivl om, hvem der egentlig tog det ikoniske fotografi af »Napalm-pigen« under Vietnamkrigen i 1972. Hør hvem, der blev skrevet ud af historien og hvorfor, når fotoredaktør Sigrid Nygaard anmelder dokumentaren. 

Og til sidst skal vi med Kristian Villesen nå at runde vores årlige julesangskonkurrence, hvor læserversene strømmer ind i rekordtal. Der skrives i år på melodien: »Sikken voldsom trængsel og alarm«, og du kan også være med – bare send dine vers til: julesang@information.dk

Et absurd fredsteater, en litterær retssag og den sande historie om et ikonisk fotografi

I ugens Radio Information tager vi en tur i afdelingen for kuriøse konstitueringer og lokale valgdramaer. Men vi udlægger også valgets tale og de røde partiers hævn over Socialdemokratiet – og så gør vi status på valgets oversete lillebror
---

Kommunalvalget blev ikke et jordskredsvalg, hvor hele landskabet flyttede sig på én gang. Det blev en afskalning, hvor lag for lag løsnede sig og efterlod den politiske midte udhulet. 

Vores politiske analytiker, Lars Trier Mogensen, gør status på de landspolitiske forskydninger, som sender et tydeligt signal ind til Christiansborg: Nej tak til midterregeringen. Men vi tager os også tid til en fornøjelig tur rundt i afdelingen for kuriøse konstitueringer og vilde valgdramaer og besøger nogle af de kommuner, hvor der for alvor er blevet bagt rævekager og slebet knive siden valgaftenen.

Over hele landet tegner der sig et tydeligt mønster: Socialdemokratiet er ikke bare blevet straffet af vælgerne. De er også blevet straffet af deres politiske kolleger på mange rådhuse, som har valgt at indgå utraditionelle alliancer for at holde sosserne fra fadet. Alle mod Socialdemokratiet, synes at have været devisen flere steder. Men hvordan kom det dertil? Og er det overhovedet i de andre røde partiers interesse? Sebastian Gjerding, Natalie Barrington Rosendahl og Laura Friis Wang udlægger historien.

Og endelig skal vi også nå at runde det oversete valg, regionalvalget, som Louise Schou Drivsholm i sidste uge holdt forsvarstale for her i programmet. Blev vælgerne overbevist om valgets betydning?

Valgets vildeste dramaer, største rævekager og mest kuriøse konstitueringer

I denne særlige valgudgave af Radio Information udlægger chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard valgets tale og peger på årsagerne til Socialdemokratiets blodige tilbagegang i både byer og provins
---

100 års bystyre i København er tabt for Socialdemokraterne, der har fået et endnu dårligere valg end frygtet og går tilbage over hele landet. Også Venstre mærker kulden fra vælgerne, mens SF og Liberal Alliance til gengæld kan fejre markante valgsejre. Hvilke politiske forskydninger er vi vidne til? Hvad er årsagerne bag, og hvad kan de få af konsekvenser for et kommende folketingsvalg, som ligger mindre end et år ude i fremtiden?

Alt det forsøger vi at besvare i denne særlige valgudgave af Radio Information, hvor chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard sidder i panelet.

Valg-ekstra: Hævnen er sød, men også tom for venstrefløjen, der har brug for Socialdemokratiet

I denne valgudgave af Radio Information udlægger Lars Trier Mogensen Socialdemokratiets svindende lokale tilslutning, Mathias Sindberg forklarer Morten Messerschmidts politiske sagsanlæg og Louise Schou Drivsholm giver det oversete regionalvalg en smule oprejsning
---

Socialdemokratiet balancerer på kanten af sit svageste kommunalvalg nogensinde. Partiet bliver efter al sandsynlighed stadig størst på landsplan, men kurven hælder nedad mod et historisk lavpunkt i den lokale vælgeropbakning. Tilbageslaget for Mette Frederiksens parti finder sted på to afgørende fronter samtidig: Pludselig siver vælgerne både i storbyerne og ude i provinsen. Lars Trier Mogensen klæder os på til at forstå det mest dramatiske kommunalvalg i mange år.

Og vi bliver i det politiske i denne særlige valgspecial af Radio Information. For lige bag det dramatiske kommunalvalg står en lille grå mus ved navn regionalvalget, som også beder om at blive set. Louise Schou Drivsholm har indsamlet fem centrale tal og sat sig for at overbevise os allesammen om, hvorfor valget til regionerne faktisk er det vigtigste af tirsdagens to valg.

Og endelig skal vi også nå omkring ugens måske mest opsigtsvækkende politiske begivenhed. Den fandt sted mandag til en partilederdebat i Randers i anledning af ’Demokratiets Dag’. Her meddelte Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, at han vil lægge sag an mod de Radikales Martin Lidegaard for at »sprede løgne« om, at Dansk Folkeparti vil »deportere udlændinge på baggrund af deres hudfarve«. Mathias Sindberg udlægger sagen – og dens betydning for hele det politiske debatklima – sidst i programmet.

Valgspecial: Socialdemokratiets krise, Messerschmidts sagsanlæg og det oversete regionalvalg

Fra på mandag og 14 dage frem mødes politikere, diplomater, klimaforskere, ngo’er og journalister til COP30 i Belém i Brasilien. Men giver det overhovedet mening med endnu en COP? 

Dét spørgsmål synes Marie Sæhl og Otto Lerche Kristiansen er dumt – ikke desto mindre svarer de på det i Radio Informations store optakt til klimatopmødet, hvor vi også gør status over, hvordan det går med kloden.

Danmark er blevet et strategisk smørhul for kokainsmugling, og to retssager om flere hundrede kilo flydende kokain i de danske farvande blotlægger smuglernes metode. Ida Nygaard Espersen tager os med ud til forbavsede hundeluftere i Sejerøbugten og forvirrede kriminelle i Kattegat.

En ny bølge af bøger om incest og pædofili skyller ind over os, og Bodil Skovgaard Nielsen har fundet hele 14 eksempler på tendensen. Hun kommer sidst i programmet og fortæller om, hvordan de nye bøger adskiller sig fra de gamle klassikere om emnet, og om, hvordan de bør få os alle sammen til at forholde os til ubehagelighederne.

Klimatopmøde i Brasilien, kokain i Kattegat og incest i litteraturen

I ugens Radio Information tegner vi et portræt af den amerikanske venstrefløjs nye håb, Zohran Mamdani. Vi bliver også klogere på, hvorfor inklusion på ti år er gået fra ideal til politisk tabersag. Og så anmelder vi en fremragende, ny svensk krimiserie, ’At koge bjørn’.
---

Med al sandsynlighed bliver Zohran Mamdani, en 34-årig muslim og erklæret socialist, i næste uge valgt som New Yorks næste borgmester. Endda på et tidspunkt, hvor Det Demokratiske Parti er historisk upopulært, styret af fokusgruppeundersøgelse og rige donorer, bange for deres egne ideer. Mamdani er noget andet, og mange i hans nærhed er allerede begyndt at tale om ’Obama-vibes’. Mathias Sindberg og Rune Lykkeberg gør os klogere på den progressive venstrefløjs nye håb i New York.

I debatten om uro i klasselokalet, uregerlige elever og en folkeskole i krise, er inklusion blevet udråbt til en af hovedskurkene. For bare ti år siden var alle ellers enige om, at børn med særlige behov så vidt muligt skulle undervises sammen med deres kammerater. Men nu er det gamle ideal blevet en ny tids politiske tabersag. Louise Schou Drivsholm fortæller historien om, hvorfor det gik galt.

Og så til spørgsmålet: Hvor meget man egentlig kan lære om menneskers forskellighed ved at lade dem koge en bjørn sammen? En hel del viser det sig, hvis man ser den svenske krimiserie At koge bjørn, baseret på Mikael Niemis roman af samme navn. Serien beskriver nybyggernes indtrængen på samernes områder i 1800-tallet – og alt det onde, vi retfærdiggør i civilisationens og fremskridtets navn. Anita Brask Rasmussen anmelder.

Den amerikanske venstrefløjs nye håb, inklusionens historie, og kunsten at koge en bjørn

Det har ikke skortet på vrede kommentarer, siden Energistyrelsen mandag morgen smed »en bombe i den danske energiomstilling«. Nemlig nyheden om, at behandlingen af nye havvindmøller sættes på pause på ubestemt tid. Det handler om en suspendering af den såkaldte åben dør-ordning. Hvad det er for en, og hvad konsekvenserne kan blive af den, fortæller klimajournalist Jørgen Steen Nielsen om.

Chefredaktør Rune Lykkeberg kigger også forbi til en snak om venstrefløjens mulighedsrum. For hvor efterlader den nye regeringssammensætning venstrefløjen, hvis vej til indflydelse altid er gået via Socialdemokratiet? Det spørgsmål stiller Information i den kommende tid i en række arrangementer, artikler og podcasts under overskriften »Venstrefløj – hvad nu?«. Nederlag eller nødvendig ny start? Lykkeberg giver et bud.

Og så skal vi tale om pubertet. For det skabte internationale overskrifter, da en gruppe danske forskere i midten af 00’erne viste, at alderen, hvor piger gik i pubertet, i løbet af 15 år var faldet med hele 12 måneder. Hvor pigerne i 1991 var knap 11 år, når de begyndte at udvikle bryster – som er deres første pubertetstegn – var de i 2006 knap ti år. Og den udvikling fortsætter. Men hvorfor? Og hvilke konsekvenser har det? Journalist Louise Drivsholm svarer.

Hvorfor går børnene stadig tidligere i pubertet?

Hlustaðu og lestu

Other podcasts you might like ...