Tre mænd af kirken deler en besættelse, et håbløst og destruktivt begær efter at besidde troens dybeste hemmelighed og relikvie: Den hellige gral. En kvinde, Maria Magdalene, er så involveret i gralens mystiske natur, at hun må tage del i dens skæbne på tværs af tid og rum.

De tre mænd er teologen og kirkereformatoren Bernard af Clairvaux, som grundlagde cistercienserordenen, den dominikanske biskop og inkvisitor, broder Guillaume, og endelig præsten i Rennes-le-Chateau, Bérenger Saunière, som døde frataget sit embede d. 22. januar 1917.

Det siges, at Marie Magdalene, sammen med nogle af Jesu disciple, flygtede til Sydfrankrig efter Jesu korsfæstelse. I byen St.-Maximin-la-Ste-Baume hævder man, at hun er begravet i byens kæmpemæssige basilika og hun fejres hvert år den 22. juli. I en grotte syd for St. Maximin i Ste-Baume-massivet skulle hun have tilbragt de sidste tredive år af sit liv i meditation og bøn.

Elisabeth Lyneborg lader Maria Magdalene drage på ånderejse fra grotten, hendes åndedræt strejfer de tre ambitiøse mænd, og hendes kloge øjne hviler på deres gerninger. Marias blide stemme fortæller deres historie og sin egen, som altid har været omgærdet af mystik og gisninger, var hun, eller var hun ikke, Jesu brud, og hvis ikke, hvem var hun så?