Antigone

Sofokles' tragedie Antigone, som opførtes første gang i Athen for knap 2500 år siden, har ikke siden op­hørt med at inspirere både ved læsning og op­fø­relser. Tragedien er bearbejdet af talrige dramatikere og in­struk­tører og er stadig i sin problemstilling så aktuel som ved sin førsteopførelse. Og ingen bearbejdelser er bedre end originalen.

Problemet som tragedien behandler, er forholdet mellem statens berettigede krav om at loven holdes, og den enkeltes ret til at handle i overensstemmelse med sin samvittigheds bud. Denne konflikt kan ramme os alle, og har i så fald ofte ingen anden løs­ning end tragedie for alle. Men som al stor kunst i grunden er munter, er også Sofokles' tragedie be­friende ved at give, ikke en løsning på, men en tolk­ning og formulering af grundvilkår i menneske­livet. Den gør det lidt lettere at komme videre. Deri består dens "rensende virkning", som Aristoteles et århundrede efter dens fremkomst talte om.

Otto Steen Dues oversættelse er udarbejdet til opførelse, altså i bevidstheden om at replikkerne skal kunne stå uden nogen form for noter. Dues gen­gi­velse af Sofokles' mesterværk er mundret dansk, og det støv som unægtelig hviler over forgæn­ger­nes oversættelser, er grundigt pustet væk. Den vil utvivl­somt vække betydelig opmærksomhed i den litterære verden og i lighed med hans øvrige værker få mange læsere.

© 2004 Aarhus Universitetsforlag (Rafbók): 9788771245172

Þýðendur: Otto Steen Due

Útgáfudagur

Rafbók: 14 juni 2004