Som barn bliver adelskvinden Karen Christoffersdatter Gyldenstjerne (1544-1613) ved et tilfælde vidne til en heksebrænding. Hun forstår ikke, hvad der foregår, og det lykkes hende at fortrænge begivenheden. Men den sætter sig som et hemmeligt kraftcenter, der på godt og ondt influerer hendes liv og karakter. Begivenheden dukker op i hendes erindring, da hun som 52-årig anklages for at stå bag en gruppe kvinder, der retsforfølges og dømmes til bålet for at have forhekset en anden adelskvinde den periodisk sindssyge Anne Hardenberg.

Karen bliver anklaget på grund af sin synskhed, sine momentane raseriudbrud, sin virksomhed som klog kone og sine erotiske eskapader. Bag anklagen står først og fremmest Anne Hardenberg selv og hendes mand Johan Rud, Karens tidligere gode ven og hemmelige elsker. Men også andre personer i hendes nærhed, hvis misundelse og had, hun ved sit væsen og sin succesfulde position har fremkaldt gennem årene står bag anklagen. Et helt komplot.

Gennem hende selv og hendes to sønner, Otto Kristoffer og Frederik Rosenkrantz, der på hver sin måde gjorde sig berygtede i samtiden, introduceres en række af periodens fremtrædende personer, bl.a.: Herluf Trolle og Birgitte Gøye, præsten og humanisten Anders Sørensen Vedel, kansler Niels Kaas, Tycho Brahe, den italienske filosof Giordano Bruno og William Shakespeare.

Romanen udspiller sig i 1500-tallets anden halvdel. Karen Christoffersdatter Gyldenstjerne var centralt placeret ved Frederik II’s hof. Hun blev gift med Holger Ottesen Rosenkrantz, Frederik II’s rigsmarsk og nærmeste rådgiver, og hun blev efter hans død involveret i en omfattende hekseproces. Romanen følger i store træk hendes liv og personlige udvikling fra hendes ungdom til hun dør som 68-årig, men hekseprocessen er romanens dramatiske omdrejningspunkt