I Reykjavik, i starten af det 20. århundrede, ligger den halvt islandske, halvt danske pige Mona dødssyg og kæmper for sit liv. Hun overlever, og Thit Jensen fortæller historien om denne unge pige og det liv, som hun efterfølgende lever. Det er et eminent kvindeportræt, som beskriver konflikten mellem den traditionelle og mere moderne kvinderolle, mellem intellektet og kærligheden. Som det også var for Thit Jensen selv, er det nemlig livsnødvendigt for Mona at kunne skabe og arbejde, men det har store konsekvenser for hendes kærlighedsliv.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.