Når vandet bryder sandet er en sandfærdig digtsamling, der skildrer de tanker, følelser og kropslige signaler, som hovedpersonen, med både misbrugsafhængighed og flere psykiatriske diagnoser, kæmper med at forholde sig til. Igennem det, hun oplever i både sig selv og i verden omkring sig, bliver læseren indviet i en proces, hvor hovedpersonen længes efter at flygte fra virkeligheden med et stofmisbrug, som hun inderst inde ved forværrer psykosen og angsten. Samtidig vokser hendes livsforståelse og lyst til ikke at være afhængig. Digtsamlingen kan skabe større forståelse omkring det at leve med både misbrugsafhængighed og psykisk sårbarhed. Hovedpersonen finder igennem dybere refleksion og indsigt i sig selv frem til både accept og forståelse af den situation, hun er i. Det er en meget personlig, stærk og ærlig digtsamling, hvor barske erfaringer hudløst bliver delt. Hovedpersonen finder igennem digtene frem til det indre håb, hun leder efter i kampen om et clean liv.



Uddrag af bogen

Jeg higer efter stjernefulde nætter

og jeg letter for at glemme mig selv.

Lige nu i nuet, tættere på min længsel,

er min venten på en anden tid så svær.

Jeg er så langt fra det sted jeg gerne vil være.

Men jeg fornemmer hvad der gælder i mit værd.

Jeg både danser og slås med mit helt inderste selv.

For min trang til stimulanser er en kamp i sig selv.

Jeg mærker dampen. Jeg føler trykket der stiger.

Jeg skriger som en kriger der trænger til luft.

Jeg viger, vil videre, trækker vejret så tungt.

I et kort sekund var jeg færdig og tæret.

Nu er jeg beæret for min styrke i dag.



Om forfatteren

Nadija Adelina Capella Sommer er en ukuelig, livsglad og ærlig fighter. Hun fik i 2012 en stofpsykose, der førte til både angstsymptomer og paranoid skizofreni. Hun har efterfølgende bestået psykologi på VUC og Grundforløb 2 på Sosu C. Hun lever livet fra hjertet med et på samme tid både nysgerrigt og skrøbeligt sind.