"Viveka hang med hovedet. I virkeligheden var hun jo ikke videre indtaget i Herman, men hun var alt for bange for tante Eveline til at sige sin mening. Sådan var det altid, ikke blot med Viveka, men med alle, der kom i berøring med Eveline Macdougall, at de ikke vovede at have anden mening end hendes. Hun knægtede dem med sin vilje og med sit syrlige, eller når det træf sig således, indsmigrende smil, og påtvang dem sine egne anskuelser."

Anden del af Agnes von Krusenstjernas romenserie "Fattigadel" fortæller om Vivekas tidligste ungdom. Vi hører blandt andet om opholdet hos hendes strenge og skrækindjagende tante, der er vant til at få sin vilje i alt, og hvordan Vivekas personlighed lige så stille begynder at ændre sig i takt med at hun bliver ældre.

"Det er en dybt gribende, en menneskelig og først og sidst levende bog, der bereder sin læser en fortsat overraskelse og oplevelse. Jeg mindes overhovedet ikke at have mødt dyberegående menneskeskildringer end i denne bog, der er besk og blid, hadefuld og samtidig uendelig overbærende i sine intime betroelser. En håndfast bog, som kun kan være en kvindes værk i sine træfsikre og beundringsværdigt opdigtede afsløringer af en kvindes psykologi.

Benævnelsen "en god bog" giver kun svagt udtryk for den oplevelse, der venter læseren, der giver sig i kast med det digre værk, som man kun nødigt lægger fra sig, før den sidste sætning er læst." – Agnes Ehrencron-Kidde

"Fattigadel" er Agnes von Krusenstjernas sidste og en af hendes mest elskede romanserier. Bogens fire bind fortæller historien om den Viveka von Lagercronas barndom og ungdom, om livet i hendes fattigfine officerhjem i starten af det tydende århundrede og det væld af bipersoner, der bevæger sig ind og ud af hendes liv. Serien er en spændende dannelsesfortælling om den svære tid mellem barndommen og voksenlivet, og historien bærer mange ligheder med forfatterens eget liv.

Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.