Smartphone og app er eksempler på ”ikke-danske” ord, der er blevet en selvfølgelig del af det danske sprog. Samtidig forsvinder andre ord. Næsten ingen yngre mennesker ved, hvad en bødker laver, hvad en nefalygte er for noget, eller hvad en gylp skal gøre godt for. Hvem husker de stille piger? Og hvad vil det sige at være bjergsom eller undseelig? Ord og vendinger kommer og går. En gang vidste de fleste, hvem cirkusministeren var, men nu er forestillingen slut. Til gengæld kan man drikke sig i hegnet, hvis man da ikke er arbejdsramt. Betydninger ændrer sig. Hvem husker fluesmækkeren som betalingsmiddel? Ændringer af udtalen kan skabe afstand mellem generationerne; der har nærmest rejst sig et oprør mod de yngre skuespilleres hængemuledansk. Det er lidt awweligt.

Medierne er ved at afskaffe samtaler til fordel for forudsigelige verbale hanekampe, og mange pædagoger forskanser sig bag stadig skiftende modeudtryk; snart har de deres læringsrum helt for sig selv!

I Dansk i skred fører Jørn Lund muntert og skarpsindigt sine læsere gennem mange forskellige sproglige landskaber, fra Karen Blixens Afrika til magtens korridorer, fra erhvervslivets bonede gulve til krejlernes kræmmermarkeder og atleternes arenaer. Sproget spejler samfundsudviklingen på godt og ondt. Velkommen til 52 lystrejser i selskab med en kyndig guide.