Som seksårig bliver Sapran Hassna og hendes tre søstre anbragt i pleje efter en familietragedie. På en gård ved Skælskør slår et ægtepar dørene op til deres hjem. Han er elektriker, hun er dagplejemor, og gennem seks år foretrækker de fleste at tro, at Gunnar og Lise har skabt et hjertevarmt hjem for fire forældreløse børn. Indtil Retten i Næstved i 2008 sætter et uhyggeligt punktum i pigernes forbandede barndom.

Sapran Hassnas selvbiografi er en gribende og grum beretning om et ufatteligt forlis i verdens dyreste socialsystem. Hun fortæller om en barndom fuld af sult, straf og ydmygelser. Om vreden, der sætter sig som en mørk plet i sindet, når ingen vil tro på ens råb om hjælp. Og om skammen, der tager over, når mareridtet hører op.

Men Sapran Hassnas fortælling er også fuld af livsmod og vilje. Hun nægter at leve et liv som offer for en plejefar fra helvede. Hun tager sin skæbne på sig og lever med den. I dag er hun 22 år. Gammel nok til at leve sit eget liv, gammel nok til at fortælle sin historie.